Hypokaliæmi og hyperkaliæmi: Hjerterisici og håndtering

Kalium (K⁺) er det primære intracytoplasmatiske kation; dets smære serum-interval (3,5–5,0 mEq/L) er kritisk for hjerte- og neuromuskulær ekscitabilitet.

Hypokaliæmi (<3,5 mEq/L)

Hjertemæssige effekter

• ↑ Risiko for ventrikulære arytmier (PVC'er, VT/VF), især ved digoxin eller strukturel hjerte-sygdom.
• EKG: ST-depression, fladede T-bølger, fremhævede U-bølger, QT-forlængelse.

Neuromuskulære

• Svaghed (proximal > distal), cramps, ileus, respiratorisk svigt hvis svær (<2,5 mEq/L).

Almindelige årsager

Diuretika (løkke/tiazid), GI-tab (diaré, opkastning), alkalose, hyperaldosteronisme, insulin/β-agonist skift.

Hyperkaliæmi (>5,0 mEq/L)

Hjertemæssige effekter

• Spidse T-bølger → PR-forlængelse → QRS-forbredelse → sinus-bølge → VF/asystoli.
• Kan forårsage pludselig hjertestop uden advarsel.

Neuromuskulære

• Stigende svaghed, paresthesia, flakkid paralyse.

Almindelige årsager

CKD/ESRD, ACE-hæmmere/ARB/K-sparende diuretika, NSAID'er, rhabdomyolyse, tumor-lyse, binyrebarkinsufficiens, acidoes.

Akut håndtering

• Hyperkaliæmi med EKG-ændringer: IV calcium-glukonat (membran-stabilisering) → insulin+glukose, β-agonist, løkke-diuretikum, kayexalat/patiromer, dialyse.
• Hypokaliæmi med arytmi/svær svaghed: IV KCl 10–20 mEq/t (central vene) med kontinuerlig EKG-overvågning.