Blodtryk-ændringer under sygdom: Mønstre efter ætiologi

Akut sygdom ændrer blodtryk via hemodynamiske, inflammatoriske og neurohormonale baner. Her er hvordan forskellige tilstande påvirker BT.

Virale infektioner (Forkølelse, Influensa, COVID-19)

Ofte uændret eller let faldende på grund af vasodilatation, dehydrering, reduceret indtag. Feber kan øge hjertefrekvens men ikke nødvendigvis BT.

Bakterielle infektioner (Lungebetændelse, UVI, Sepsis)

• Tidlig sepsis: Vasodilatation → hypotoni (chok).
• Kompenseret: Katekolamin-støt → transient hypertension.
• Nyr-involvering: Volumoverbelastning → hypertension.

Kroniske sygdomme (CKD, Diabetes)

Baseline-hypertension almindelig; akut sygdom forværrer via volumen, RAAS-aktivering, medicin-icke-adhærens.

Dehydrerende sygdomme (Gastroenteritis, DKA)

Hypovolæmi → faldende BT, ortostatisk hypotoni, tachycardi.

Medicin-effekter

NSAID (øger BT via prostaglandin-hæmning), afsvællende midler (øger BT), glemte antihypertensiva.

Klinisk handling

• Følg BT serielt; overreager ikke på enkelte aflæsninger.
• Korriger volumen-status først.
• Pause antihypertensiva hvis SBP <100 eller symptomatisk hypotoni.
• Genoptag/justér op når stabil.

Vedvarende abnormalitet post-genopretning kræver ambulant opfølgning.