Hypertoni-typer: Primære vs. sekundære årsager og risikofaktorer

Hypertoni (BT ≥130/80 mmHg pr. ACC/AHA) klassificeres efter ætiologi.

1. Primær (essentiel) hypertoni — ~90–95 % af tilfælde

Ingen enkelt identificerbar årsag; multifaktoriel samspil mellem gener og miljø.

Vigtigste risikofaktorer

• Ikke-modificerbare: Alder (>65), etnicitet (sorte voksne højere prævalens), familiehistorie, genetik (polygenetisk).
• Modificerbare:
  • Overvægt/fedme (BMI ≥25)
  • Højt natrium / lavt kalium kost
  • Fysisk inaktivitet
  • Ekscessiv alkohol (>2 drink/dag mænd, >1 kvinder)
  • Rygning / dampning (akut BT-stigning + vaskulær skade)
  • Kronisk stress
  • Søvnapnø (ofte udiagnosticeret)

2. Sekundær hypertoni — ~5–10 % af tilfælde

Identificerbar, ofte reversibel årsag. Mistænk ved: ung debut (<30), resistent HTN (ukontrolleret på 3+ lægemidler inkl. diuretikum), alvorlig HTN (>180/120), hypokaliæmi, abdominale bruiter, episoder symptomer.

Almindelige årsager

• Renale: Renal artære-fornævring, parenkym-sygdom (CKD, glomerulonephritis).
• Endokrine: Primær aldosteronisme (Conn's), Cushings syndrom, feokromocytom, skilddrue-dysfunktion (hyper/hypo), hyperparathyreoidisme, akromegali.
• Vaskulære: Koarktation af aorta.
• Medicin-induceret: NSAID'er, p-piller (østrogen), kortikosteroider, stimulanter, immunundertrykkende (cyclosporin, tacrolimus), lakrids, MAO-hæmmere, SNRI'er.
• Obstruktiv søvnapnø: Stor reversibel årsag.

Diagnostiske ledtråde for sekundær HTN

• Hypokaliæmi → screen for aldosteronisme.
• Episodisk hypertoni + hjertebanken/sved → feokromocytom.
• Abdominalt bruit → renal artære-fornævring.
• Snorken, observerede apnéer, dags søvnighed → OSA.

At identificere sekundære årsager kan føre til kur eller målrettet terapi. Alle hypertoniske patienter fortjener basis-screening; målrettet arbejde baseret på ledtråde.