Hvordan opdager man gigt?

Gigt diagnosticeres typisk ud fra følgende faktorer:

1. Anamnese og symptomer :Din læge vil spørge om dine symptomer, herunder placeringen og sværhedsgraden af ​​smerten, varigheden af ​​anfaldene og enhver associeret feber eller kulderystelser. De kan også spørge om din kost, livsstil og familiehistorie med gigt.

2. Fysisk undersøgelse :Lægen vil visuelt inspicere det berørte led for tegn på betændelse, hævelse, rødme og ømhed. De kan også tjekke for leddeformitet eller begrænset bevægelsesområde.

3. Blodprøver :Blodprøver kan måle niveauet af urinsyre i dit blod. Høje niveauer af urinsyre er forbundet med gigt, men det er vigtigt at bemærke, at nogle mennesker med høje urinsyreniveauer muligvis ikke udvikler gigt.

4. Fældsvæskeanalyse :I nogle tilfælde kan din læge anbefale at trække en lille mængde væske fra det berørte led ved hjælp af en nål (arthrocentese). Denne væske kan analyseres for tilstedeværelsen af ​​urinsyrekrystaller, hvilket bekræfter diagnosen gigt.

5. Billedbehandlingstest :Røntgen, ultralyd eller magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) kan bestilles for at evaluere det berørte led. Disse tests kan afsløre ledskader, knogleerosion eller tilstedeværelsen af ​​tophi (knuder af urinsyrekrystaller).

Det er afgørende at se en sundhedsperson, hvis du oplever pludselige, alvorlige ledsmerter og har mistanke om gigt. Tidlig diagnose og korrekt behandling kan hjælpe med at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af ​​gigtanfald og forhindre komplikationer.