Gigt-lindring: Varme vs. is til svulling og smerter

Is

Når vævsskade sker, har kroppen en automatisk forsvar: varme og svulling for at forhindre yderligere skade. Svulling er kroppens forsvar. Kemikalier frigives for at skabe svulling, som forhindrer bevægelse. Bevægelse af skadet område kan forværre skaden og give mere svulling/smerter. Kroppen ser gigt som en skade, så der sker automatisk svulling.

Is reducerer svulling. Anbefales at bruge is i mindst de første 3-4 dage ved oprindelig svulling med gigt for at reducere inflammation og smerter.

Varme

Varme bør aldrig bruges de første 48-72 timer efter en skade, og da gigt anses som en vævsskade, bør varme ikke bruges i denne fase. Varme er en almindelig behandling, men ofte misbrugt.

Efter initial kolde behandling kan varme på det pågældende område være afslappende og lindre stivhed/ømhed. Varme bruges i subakutte og kroniske stadier af skaden/gigt-inflammation. Her kan varme være meget effektiv til at mindske smerter og fremme heling ved at øge cirkulation, afslappe spændte muskler, muskelkramp, og forberede stive led til bedre bevægelse.

Varme er en af de mest populære hjemmebehandlinger mod stivhed, ømhed, svulling og smerter. Hvis du ved hvornår den skal bruges, kan den gavne ved gigt-anfald. Selvom varmens effekt ikke varer så længe som kolde behandlinger, kan den give midlertidig lindring op til en time eller længere.

Urinsyregigt (gigt)