Arvede mutationer: Germline vs. somatiske vs. kromosomale – Transmission og konsekvenser

Kun mutationer i germline-celler (sædceller, oocytter, zygot) er arvelige. Somatiske mutationer overføres ikke til afkom.

Opstår i kønsceller eller tidligt embryon (før germline-segregation).
Til stede i hver celle af afkommet (konstitutionelt).
Arvegangsmønstre: Autosomalt dominant (50 % transmission), autosomalt recessivt (25 % påvirket hvis begge forældre bærere), X-linked, mitochondrial (maternel).
Eksempler: BRCA1/2, CFTR, F5 (Faktor V Leiden), RET (MEN2).

Opstår i ikke-germline-celler efter befrugtning.
Ikke arvet af afkom.
Klonale ekspansion → mozaikisme (hvis tidligt) eller tumor (hvis driver-mutationer akkumuleres).
Kraft er fundamentalt en somatisk genetisk sygdom (undtagen arvelige kræftsyndromer hvor germline-mutation prædisponerer).

Aneuploidi: Ekstra/manglende kromosomer (Downs syndrom 47,XX,+21; Turners 45,X; Klinefelters 47,XXY). Meget ofte de novo meiotisk non-disjunction.
Translokationer: Balanceret (bærer fenotypisk normal, reproduktiv risiko) vs. ubalanceret (fenotypiske konsekvenser). Robertsoniansk (akrocentrisk fusion) almindelig.
Deletioner/Duplikationer/Inversioner: Mikrodeletions-syndromer (22q11.2, 15q11.2, 1p36).
Kan arves (balanceret bærer-forælder) eller være de novo.

Patogene: Tab/vin af funktion → sygdom (Mendelsk, kromosomale, kræft-prædisposition).
Benigne/Polymorfisme: Ingen fenotypisk effekt (fleste varianter).
Gunstige: Sjældne; selektiv fordel (f.eks. HBB sickle-trait → malaria-modstand; CCR5 Δ32 → HIV-modstand). Driver evolution.

Germline-mutationsrate: ~1,2 × 10⁻⁸ per base per generation (~60–70 de novo mutationer per barn).
Avanceret faderalder ↑ de novo punkt-mutationer (spermatogoniale divisioner).
Avanceret moderalder ↑ aneuploidi (meiotisk non-disjunction).

Genetisk rådgivning integrerer mutationstype, arvegangsmønster, penetrans og familieanamnese for risikovurdering.

Genetiske sygdomme