EGFR-mutationer i lungekræft: Typer, testning og behandlingsimplikationer

Klinisk betydning

EGFR (epidermal vækstfaktor-receptor) mutationer er den mest almindelige handlingsrettede driver i non-small cell lungekræft (NSCLC), især adenocarcinom. Prævalens: ~15% vestlig, 35–50% asiatisk; højere hos aldrig-rygere, kvinder. Forudsiger følsomhed over for EGFR tyrosine kinase hæmmere (TKIs).

Vigtigste mutations-klasser

Klasse	Eksempler	Frekvens	TKI-følsomhed
Klassiske (sensitisierende)	Eks 19-deletion (del19), L858R (eks 21)	~85–90% af EGFR+	Høj (1./2./3. gen)
Eks 20 indsættelser	A767_V769dup, D770_N771insSVD, osv.	~4–10%	Resistente mod 1./2./3. gen; følsomme over for eks 20-specifikke (amivantamab, mobocertinib, CLN-081)
Resistens (opnået)	T790M (eks 20), C797S, L718Q, G724S, osv.	Post-TKI progression	T790M → osimertinib (3. gen); C797S cis/trans → kombinations-strategier
Sjældne sensitisierende	G719X (eks 18), L861Q (eks 21), S768I (eks 20)	~5–10%	Variabel; svarer ofte på afatinib/osimertinib

Test-standarder

• Metode: NGS-panel (væv eller væske-biopt/ctDNA) – detekterer alle klasser + co-mutationer (TP53, MET amp, PIK3CA).
• Tidspunkt: Ved diagnosticering (avanceret NSCLC adenocarcinom); ved progression på TKI (resistens-mekanisme).
• Væske-biopt: Ikke-invasiv; detekterer resistens tidligere; væv hvis negativt/utilstrækkeligt.

Behandlings-algoritme (2024)

1. 1. linje (klassisk): Osimertinib (foretrukket; FLAURA OS-fordel, CNS-aktivitet). Alternativer: afatinib, dacomitinib, gefitinib, erlotinib.
2. 1. linje (eks 20 ins): Amivantamab + kemo (PAPILLON) eller mobocertinib (accelereret godkendelse trukket tilbage US; tilgængelig andre steder).
3. Progression på 1./2. gen: Test for T790M → osimertinib hvis +; ellers kemo ± bevacizumab.
4. Progression på osimertinib: Biopsi/ctDNA til resistens-mekanisme → klinisk forsøg (4. gen TKIs, kombinationer) eller kemo ± anti-angiogen.
5. Hjerne-metastaser: Osimertinib penetrerer BBB; lokal terapi (SRS) til symptomatisk/oligo-progressiv.

Vigtige co-mutationer der påvirker udgang

• TP53 co-mutation → kortere PFS, højere transformations-risiko.
• MET amplifikation → bypass-resistens; capmatinib + osimertinib forsøg.
• RB1/PTEN tab → lille-celle transformation.

Nye horisonter

• 4. gen TKIs (BLU-945, BBT-207) målretter C797S.
• Antikropp-medicin konjugater (patritumab deruxtecan).
• Bispecifikke (amivantamab).
• Neoadjuvant/adjuvant osimertinib (ADAURA – DFS-fordel i stadie IB–IIIA).

Konklusion

EGFR test er obligatorisk i non-squamous NSCLC. Mutations-underklasse bestemmer første-linje terapi. Seriel overvågning (ctDNA) guider resistens-styring. Kliniske forsøg tilbyder næste-linje muligheder.