Sporfårgning: Formål, teknikker og betydning i mikrobiologi

Sporfårgning differentierer bakterielle endosporer (højt modstandsdygtige, dormante former) fra vegetative celler. Nøgle-slægter: Bacillus, Clostridium.

Formål

  • Identificer spore-dannende patogener (fx B. anthracis, C. difficile).
  • Vurder sterilisationseffektivitet (sporer overlever kogning, mange desinfektionsmidler).
  • Miljøovervågning (jord, vand, luft).
  • Fødevaresikkerhed (dåsering, mejeri).
  • Udbrydelsesundersøgelse.

Almindelige metoder

  1. Schaeffer-Fulton (mest almindelig): Malachitgrøn primærfarve + varme → af-farvning → safranin modfarve. Sporer = grønne; vegetative celler = rosa/røde.
  2. Dorner-metode: Karbolfuchsin + varme → affarvning → nigrosin baggrund. Sporer = røde; baggrund mørk.
  3. Moeller-metode: Karbolfuchsin + forlænget varme → methylenblå modfarve.

Betydning

Endosporer overlever ekstrem varme, stråling, kemikalier. Deres detektion er afgørende for infektionskontrol, steriliseringsvalidering og diagnostik af miltbrand, stivkrampe, botulisme, C. diff colitis. Fårgning giver hurtig foreløbig ID før dyrkning/PCR.

Forstuvninger