Hvorfor er højden kvadreret i BMI?

Body mass index (BMI) er et mål for kropsfedt baseret på højde og vægt. Det beregnes ved at dividere en persons vægt i kilogram med kvadratet af deres højde i meter. Grunden til, at højden er kvadreret i BMI-formlen, er, fordi den tager højde for, at højere mennesker har en tendens til at have mere muskelmasse end kortere mennesker, og muskler vejer mere end fedt. Det betyder, at højere mennesker kan veje mere uden at være overvægtige eller fede. Ved at kvadrere højden i BMI-formlen giver det større vægt til højden i beregningen, hvilket er med til at sikre, at BMI er et mere præcist mål for kropsfedt for mennesker i alle højder.

For eksempel har en person, der er 6 fod høj (1,83 meter) og vejer 180 pund (81,6 kg) et BMI på 23,9. Dette anses for at være en normalvægt for denne person. Men hvis denne person kun var 5 fod høj (1,52 meter), ville deres BMI være 31,1, hvilket anses for at være overvægtig. Dette skyldes, at den kortere person har mindre muskelmasse end den højere person, så det er mere sandsynligt, at deres vægt skyldes fedt.

Kvadrering af højden i BMI-formlen hjælper også med at gøre BMI til et mere ensartet mål for kropsfedt for mennesker med forskellige kropsformer. For eksempel kan en person, der er meget muskuløs, have et højt BMI, selvom de ikke er overvægtige eller fede. Dette skyldes, at muskler vejer mere end fedt. Ved at kvadrere højden i BMI-formlen hjælper det med at udjævne vilkårene for mennesker med forskellige kropsformer og sikrer, at BMI er et mere præcist mål for kropsfedt for alle.