pH-skift fra mave til tyndtarm: Klinisk betydning og fysiologisk påvirkning

Overgangen fra mave-syre (pH 1,5–3,5) til tarm-alcalinitet (pH 6–7,5) er en kritisk fysiologisk drejepunkt der muliggør fordøjelse, optagelse og mikrobiologisk balance.

Vigtige kliniske implicationer

1. Enzymaktivering: Pepsin (mave) virker ved lavt pH; pankreatisk amylase, lipase og proteaser kræver neutralt pH. Bikarbonat fra pankreas neutraliserer chymus.
2. Regulering af mave-tømning: Syrende chymus i duodenum udløser secretin (stimulerer bikarbonat) og CCK (stimulerer galdeblære-kontraktion, bremser mave-tømning).
3. Galdesalt-funktion: Galle-miceller danner kun ved pH >6; lavt pH fælder galdesyrer → fedtmalabsorption.
4. Mikrobiom-gradient: Mavesyre dræber de fleste mikrober; distale tyndtarm og tyktarm rummer tætte, diverse mikrobiota essentielle for metabolisme og immunitet.
5. Lægemiddelabsorption: Svage syrer absorberes bedre i mave; svage baser i tarm. pH-ændrende lægemidler (PPI'er, antacida) kan påvirke bio-tilgængelighed af ketoconazol, jern, B12 osv.
6. Pattofysiologi: Tab af pH-gradient (f.eks. PPI-overbrug, gastrektomi, SIBO) → bakteriel overvækst, malabsorption, infektioner (C. diff).

Terapeutisk relevans

Forståelse af denne gradient vejleder håndtering af reflux, peptisk ulcus, SIBO, pankreatisk insufficiens og oral lægemiddelformulering.