Ekstracellulær vs. intracellulær fordøjelse: Hvordan de 9 dyrefyler opdeler arbejdet

To hovedstrategier for fordøjelse i dyveriget

Dyr har udviklet to grundlæggende måder at bryde fødevarer ned på: ekstracellulær fordøjelse, hvor enzymene udskilles ud i en fordøjelseshule eller hulrum, og intracellulær fordøjelse, hvor selverne indsluker fødepartikler og fordøjer dem internt. Nedenfor ser du, hvilke af de ni store dyrefyler der primært bruger hvilken metode.

Fyler der bruger ekstracellulær fordøjelse

Disse dyr udskiller fordøjelsesenzymer ind i et hulrum (f.eks. en gastrovascular hule), hvor næringen brydes ned, før den optages af cellerne.

• Cnidaria – f.eks. vandmænd og koraller
• Platyhelminthes – fladorme (fx planarier)
• Nematoda – rundorme
• Rotifera – hjuldyr

Fyler der primært bruger intracellulær fordøjelse

Her indsluker specialiserede celler (f.eks. amøboide celler eller celler i en fordøjelsehule) fødepartikler ved fagosytose og fordøjer dem i lysosomer.

• Porifera – svampe
• Ctenophora – kamgeléer
• Mollusca – bløddyr (muslinger, snegle, blæksprutter)
• Annelida – ringorme (regnorme, igler)
• Arthropoda – leddyr (insekter, edderkopper, krebsdyr)

Undtagelser og kombinationer

Biologien er sjældent helt sort-hvid. Nogle dyr – som søstjerner (Echinodermata) – kombinerer begge metoder: de starter med ekstracellulær fordøjelse uden for kroppen og fuldfører processen intracellulært. Derudover kan enkelte arter inden for ovenstående fyler vise variationer afhængigt af livsstadie eller fødevaretype.