Refluxkost: Fødevarer at undgå og evidensbaseret håndtering

Kosttilpasning er en hjørnesten i GERD (gastroøsofageal refluxsygdom) håndtering. Individuelle udløsere varierer, men følgende fødevarer forværrer ofte reflux ved at reducere nedre øsofagus sfinkter (LES) tryk, øge mavesyre, forsinkke maveafhøring, eller direkte irritere øsofagus mukosa.

Top udløser fødevarer (Stærkest evidens)

1. Fede/Friede fødevarer: Forsinker maveafhøring; reducerer LES tryk via CCK. (Fritørt, fedt kød, fuldfedt mejeri, flødesovser, olier).
2. Koffein: Kaffe, te, energidrikke, chokolade → reducerer LES tryk, stimulerer syresekretion.
3. Alkohol: Reducerer LES tryk, øger syre, forringer øsofagus clearance. Vin/øl ofte værre end spiritus.
4. Krydrede fødevarer: Capsaicin irritere øsofagus mukosa; måske ikke påvirker LES direkte men forværrer symptomer.
5. Sure fødevarer: Citrus (appelsin, grapefrugt, citron), tomater/tomatprodukter, ananas, eddike → direkte mukosairritation.
6. Chokolade: Methylxanthiner (theobromin, koffein) + fedt → potent LES afslapning.
7. Mynt (Peppermint/Spearmint): Glat muskel afslappende middel → sænker LES tryk.
8. Kulsyrede drikkevarer: Mavefordøjelse → transiente LES afslapninger (TLESRs); syre tilføjer irritation.
9. Løgplanter (Hvidløg, Løg): Især rå; udløser reflux hos mange.

Yderligere potentielle udløsere

• Høj-sukker fødevarer (kan forsinkke maveafhøring via insulin)
• Korsblomst grøntsager (broccoli, kål, Rosenkål) → gas/blæstning → øget intragastrisk tryk
• Behandlet kød (nitrater, fedt)
• Store måltider (volumen fordybelse → TLESRs)
• Sen aftenmad (<3 timer før sengetid)

Kostmønstre der hjælper

• Middelhavskost: Højt fiber, plantebaseret, let kød, olivenolie — forbundet med lavere GERD risiko.
• Lav-syr, lavt-fedt, højt-fiber måltider.
• Små, hyppige måltider vs. store måltider.
• Vægtab (hvis overvægtig) — mest effektiv enkelt intervention.
• Hovedende hævning (6–8 tommer) til nattelig reflux.

Personalisering strategi

1. Før en fødevarer-symptom dagbog (2–4 uger).
2. Eliminer mistænkte udløsere systematisk.
3. Genindfør en ad gangen for at bekræfte.
4. Fokus på mønster over enkelte fødevarer.

Hvornår skal man se en læge

• Symptomer ≥2×/uge trods kostændringer
• Dysfagi, odynofagi, vægttab, anæmi
• Nattelige symptomer der forstyrrer søvn
• Kronisk hoste, hæshed, astma (ekstraøsofageal reflux)
• Langvarig GERD (>5–10 år) → Barretts øsofagus screening

Note: Dette er kostvejledning, ikke medicinsk rådgivning. PPIs/H2RAs og andre mediciner kan være nødvendige. Konsulter en gastroenterolog ved vedvarende symptomer.