Mave-fysiologi: Surt miljø, enzymer og fordøjelses-funktion

Maven er et specialiseret organ, der skaber et hårdt milieu til fordøjelse og forsvar.

Kemisk miljø

• pH 1,5–2,5 (fastende); 3–5 (mæt): HCl fra parietalceller (H⁺/K⁺-ATPase).
• Funktioner: Denaturerer proteiner, aktiverer pepsinogen → pepsin, dræber mikrober, frigør B12 fra mad, løser jern/kalcium.
• Regulering: Gastrin (G-celler), histamine (ECL-celler), acetylcholin (vagus) → stimulerer; somatostatin (D-celler) → hæmmer.

Enzymer

• Pepsin: Endopeptidase (klaver interne peptid-bindinger); optimal pH 1,5–2,5.
• Mave-lipase: Mindste hos voksne (10–30% fedt-fordøjelse); stor hos spedbarn.
• Mave-amylase: Ingen (spyt-amylase inaktiveret af syre).

Mekanisk funktion

• Fundus: Receptiv afslapning (akkommodation).
• Korpus/antrum: Peristaltiske bølger (3/min) → malning, blanding → chyme (1–2 mm partikler).
• Pylorus: Portvagt; tillader <1–2 mm partikler; retropulserer større.

Mukøs-forsvar

• Mukus-bikarbonat-barriere (overflade pH ~7).
• Tætte junctioner, hurtig epitel-restitution.
• Prostaglandiner (PGE₂) opretholder blodgennemstrømning, mukus.
• Vækst-faktorer (EGF, TGF-α).

Kliniske korrelater

• Hypoklorhydri: PPIs, H. pylori atrofi, perniciøs anæmi → malabsorption, infektioner.
• Hyperklorhydri/ulkus: H. pylori, NSAID'er, stress, Zollinger-Ellison.
• Gastroparese: Forsinket tømning (diabetes, post-viralt, post-kirurgisk).