Hestens bagtarm-fermentation: Hvordan heste fordøjer fiber i blindtarmen og tyndtarmen

Heste er bagtarm-fermentere. Blindtarmen og tyndtarmen (stortarme) værter et tæt mikrobiom, der transformerer strukturelle kulhydrater til optageligt energi – leverer 60–70% af fordøjelig energi.

Trinvis fermentationsproces

  1. Indtagelse & foretarm-transit: Minimal magisk fordøjelse af fiber; hurtig passage til blindtarmen.
  2. Mikrobiølt økosystem: Bakterier (cellulolytiske, hemicellulolytiske, pektinolytiske), protozoer, svampe, archaea.
  3. Cellulose-nedbrydning: Cellulaser hydrolysere β-1,4 bindinger → cellobiose → glukose.
  4. Hemicellulose & pektin nedbrydning: Hemicellulaser, pektinaser → pentoser (xylose, arabinose), galacturonsyre.
  5. Fermentation til VFA'er: Acetat (70%), propionat (20%), butyrat (10%) — primær energikilde (60–70% DE).
  6. Mikrobiell proteinsyntese: Bakterier inkorporerer ammoniak/peptider → mikrobielt protein → fordøjes i tyndtarmen (hvis flow tillader) eller udskilles.
  7. Bagtarm-motilitet: Blandings-kontraktioner (segmentering) + propulsive bølger retainer partikler til fermentation.
  8. Absorption: VFA'er over blindtarm/tyndtarm-mukosa → portal blod → lever → perifer væv.

Forvaltningsimplikationer

  • Råstof-først kost (≥1,5% KA/dag) opretholder mikrobiom.
  • Graduelle foder-skift (2–3 uger) forhindrer dysbiose, laminits, kolik.
  • Styrke-overload → hurtig fermentation → laktat → acidos → endotoxæmi.
  • Pre/probiotika kan støtte under stress/antibiotika.

Hestens bagtarm er en fermentations-kar – dens sundhed ligger til grund for hestens energi, immunforsvar og adfærd.

Fordøjelsessundhed