Forstå diabetes: Typer, årsager og håndtering

Type 1 diabetes: pankreas ødelægger insulin → sukker ophobes i blod. Insulin regulerer blodglukose; uden det: insulin-sprøjter før måltider for at forhindre forhøjelse. Type 2: kroppen stopper insulinproduktion, ofte pga. dårlig kost/overvægt. Blodglukose overvåges, men insulin ikke altid nødvendigt. Mange type 2 styrer med kost/motion alene.

Blodsukkerniveauer

Blodsukker varierer over døgnet afhængigt af mængde/tidspunkt/type mad. Højt sukker/raffinerede kulhydrater (hvidt brød, cookies, kager, slik) → skarp stigning. Mål før måltid: 3,9–7,2 mmol/l (70–130 mg/dL). 2 timer efter måltid: ≤8,3 mmol/l (150 mg/dL). Svært at styre uden kostfokus. Begræns olier, fedt, sødder, raffinerede kulhydrater → jevnere blodsukker.

Hvad man skal spise

Måltider: mættende, næringstynde, jevne tider. Medbring proteinrig snack: usaltede mandler/valnødder eller ost. Så undgås blodsukkerfald ved ventetid/trafik. Masser af frugt/grøntsager, resten: mager protein (kylling, kalkun, sorte bønner). Ost/mejeri i moderation, som fedt protein (rødt kød).

Hvad man skal undgå

Ved insulin: tilfældigt sød kan håndteres med ekstra insulin. Uden insulin: flere sødder → højere blodsukker → dårligere velbefindende. Spis jevnlige måltider for at undgå unødvendige snacks. Sød lyst? Spis frugt – hæver blodsukker, men ikke skarpt som raffineret sukker/kulhydrat.