Diabetes insipidus: Symptomer, årsager og diagnose

Diabetes insipidus kaldes nogle gange vanddiabetes for at skelne det fra diabetes mellitus, eller sukkerdiabetes. De deler meget få symptomer og kan ikke behandles på samme måde, men ved undersøgelse af en patient skal en læge udelukke diabetes mellitus, før diagnosen stilles som diabetes insipidus.

Egenskaber

Diabetes insipidus kendes på hyppig urinering, ekstrem tørst, store mængder væskeindtag, gentagne opvågninger midt om natten for at tømme blæren og urinering i sengen.

Identifikation

Patientens urin er ikke gul, men bleg eller farveløs og vandig, med lav osmolalitet, dvs. lav koncentration af opløst stof i forhold til vandindholdet.

Typer

Der findes fire typer diabetes insipidus: hypofyseal, nefrogen, graviditetsrelateret (påvirker gravide kvinder) og dipsogen.

Årsager

Diabetes insipidus er primært arvet fra en forælder, men kan også forårsages af hjernetumorer, hovedtraumer, kronisk meningitis, multipel sklerose og hyperkalcæmi, eller for meget calcium i kroppen.

Risici

Den primære risiko ved diabetes insipidus er alvorlig dehydrering, som øger natrium-niveauerne i kroppen, der kan føre til hjerneskade. Kun dipsogen DI kan forårsage overhydrering eller vandforgiftning, med symptomer som hovedpine, svimmelhed, nedsat appetit, anfald, forvirring og koma.

Behandling

Hypofyseal og graviditetsrelateret DI behandles med hormonet desmopressin, som er en modificeret form af vasopressin, det hormon, der instruerer nyrene om at reducere urinproduktionen.