ADHD-medicin og komorbid depression/angst: Klinisk vejledning til integreret pleje

Kompleks komorbiditet kræver nuanceret håndtering

ADHD forekommer ofte sammen med stor depressiv lidelse (MDD) og angstlidelser (GAD, social angst). Stimulanser (methylphenidat, blandede amfetamin-salter) og ikke-stimulanser (atomoksetin, guanfacin XR, viloxazin) målretter kerne-ADHD-symptomer, men har nuancerede effekter på humør/angst.

Potentielle fordele for komorbiditet humør/angst

• Forbedret exekutiv funktion → reduceret demoralisering fra akademisk/erhvervsmæssig underpræstation.
• Atomoksetin og viloxazin har SNRI-egenskaber (NET-hæmning) – kan direkte lindre angst/depressive symptomer.
• Succesfuld ADHD-behandling → forbedret self-efficacy, reduceret kronisk stress.

Begrænsninger og risici

• Stimulanser kan forværre angst, insomni, takykardi, tics hos sårbare individer.
• Ikke førstevalg-monoterapi til primær MDD eller angstlidelser.
• Risiko for misdiagnostik: ubehandlet bipolar lidelse + stimulans → manisk skift.

Evidensbaseret sekvenserings-ramme

1. Præcis diagnostik: Struktureret klinisk interview (DIVA-5, CAARS, SCID) til ADHD, MDD, GAD, bipolart spektrum, trauma.
2. Behandl mest forstyrrende tilstand først: Ofte: stabiliser humør/angst (SSRI/SNRI + KVT) → så adresser ADHD. Undtagelse: mild angst sekundær til ADHD-forstyrrelse.
3. Kombinations-terapi er standard: ADHD-medicin + SSRI/SNRI + KVT/DBT er almindeligt og effektivt.
4. Overvåg rigørit: PHQ-9, GAD-7, ADHD-RS, vitale parametre (puls, BT), vægt, søvn, bivirkninger hvert 4–12 uger.

Røde flag for specialist-henvisning

• Selvmordstanker, selvskade
• Bipolart spektrum-symptomer (hypomani, familie-anamnese)
• Psykose
• Stofforbrugs-lidelse
• Behandlings-modstand (2+ adekvate forsøg)
• Kompleks medicinsk komorbiditet

Kern budskab

Selvmedicinering med ADHD-medicin til depression/angst risikerer misdiagnostik og utilstrækkelig pleje. Integreret psykiatrisk evaluering af en kvalificeret kliniker er essentielt for sikker, effektiv behandlingsplanlægning.