Forstå klinisk depression: Tegn, symptomer og diagnose

Omfang

Klinisk depression rammer 15 mio. amerikanere årligt. Alle har sorgperioder, men klinisk depressiv = varig lavt humør i ≥2 uger.

Diagnoseprocessen

Hvem kan diagnosticere?

• Praktiserende læge: Primærkontakt, kender patienthistorik, udfører mental statusundersøgelse + fysisk undersøgelse, ordinerer medicin.
• Klinisk socialarbejder: Avanceret socialarbejder-uddannelse, klinisk erfaring. Forebygger, diagnosticerer, behandler mentale/emotionelle/atferdsmæssige lidelser.
• Psykologer: Studerer sind/adfærd. Kliniske psykologer yder mental sundhedspleje (hospitaler, klinikker, private praksisser, skoler).
• Psykiatere: Medicinske lægere med specialisering i sind/adfærd. Kan behandle, udføre medicinske tests/hjernescanninger, ordinere medicin.

Undersøgelsesforløbet

1. Kerner: lavt humør ≥2 uger + tab af interesse for glædebringende aktiviteter (hobby, relationer, arbejde/skole).
2. Hvis ja: interview med patient (+ evt. pårørende).
3. Fysisk undersøgelse (eller henvisning) for at udelukke somatisk årsag (fx skolddrue – lignende symptomer, men anden behandling).

Symptomer (fysiske, emotionelle, kognitive)

• Fysiske: Appetit/vægtændringer, psychomotorisk agitation/retardation, insomni/hypersomni, energitab/træthed, tab af seksuel interesse.
• Emotionelle: Håbløshed, værdiløshed, selvorde, uangemessen skyld.
• Kognitive/mentale: Tænke-/koncentrationsvanskeligheder, dødstanker/selvmordstanker/forsøg, tab af interesse for glædebringende aktiviteter.

Behandling

Ingen én behandling passer alle – forskellig respons, 3 hovedtyper (major depression, dystymi, bipolar). Generelt: motion + terapi/rådgivning. Voksne: ofte antidepressiva (flere typer, kan kræve forsøg). Under 24 år: dårlig respons på antidepressiva → motion + terapi/rådgivning. Ekstreme tilfælde: EKT.