Forståelse af elektrokonvulsiv terapi (EKT) til depression

Hvad er elektrokonvulsiv terapi (EKT)?

Elektrokonvulsiv terapi (EKT) er en behandling, hvor anfældt udløses ved at føre elektriske strømme gennem kroppen for at lindre alvorlig depression. Metoden blev introduceret i 1930'erne og forbliver en almindelig, omend kontroversiel, behandling for personer med alvorlige psykiske lidelser.

Forberedelse

Under EKT gives patienten let anæstesi og muskelafslappende midler, før elektroder placereres på huden. Elektroderne kan placeres bilateralt (på begge sider af hovedet) eller unilateral (på én side). Unilateral placering sker på siden af den ikke-dominante hjernehalvdel, som bestemmes ved præterapi-test. Dette gøres for at reducere risikoen for hukommelsestab og kognitive skader – almindelige bivirkninger. Den nødvendige strømstyrke varierer fra patient til patient.

Hvordan virker det?

Selvom elektrosjokterapi er anvendt siden 1930'erne, er der stadig ingen konsensus om, hvorfor det virker mod depression. Den mest accepterede teori er, at behandlingen ændrer det centrale nervesystems behandling af elektriske impulser, som styrer følelser i hjernen. Når disse impulser ændres, kan forskellige følelser opstå.

Risici og bivirkninger

• Patienter med hjerteproblemer er ikke egnet til behandlingen.
• Der er risiko for halsproblemer fra kvalme samt perifer nerveparese (rystelser), som optræder i ca. 1 af 1.300-1.400 behandlinger.
• Dødeligheden under behandlingen er meget lav.
• EKT kan forårsage kortvarigt eller langvarigt hukommelsestab samt vanskeligheder med at gemme nye begivenheder i hukommelsen.
• Det er svært at skelne mellem hukommelsestab forårsaget af behandlingen og tab forårsaget af den underliggende sygdom, hvilket gør det vanskeligt at vurdere den præcise risiko.