Forståelse af idiopatisk anfallslidelse (epilepsi)

Årsager

Omtrent 50 procent af anfaldene kan spores til genetisk indflydelse, hovedtraume, medicinske lidelser som hjerteinfarkt og apopleksi, demens, prænatale skader som iltmangel og dårlig ernæring, sygdomme som meningitis og viral encefalitis samt udviklingsforstyrrelser som autisme. Men for de andre 50 procent er årsagen til lidelsen ukendt.

Symptomer

Individer med idiopatisk anfallslidelse vil opleve anfald. De kan involvere stirringsperioder, forvirring, rystende bevægelser i ledemoderne eller en total tab af bevidsthed. Individer med lidelsen har tendens til at have samme type symptomer/anfald gentagne gange.

Risikofaktorer

Mænd har en større risiko for at udvikle idiopatisk anfallslidelse end kvinder. Debuten for lidelsen er generelt i tidlig barndom eller efter 65 års alder. Personer med familiehistorie af epilepsi, der har lidt hovedskader eller har vaskulære sygdomme, er mere benægtede til at udvikle lidelsen.

Behandling

Idiopatisk anfallslidelse behandles medicinsk. Antiepileptika kan reducere intensiteten og hyppigheden af anfald. At finde den rigtige medicin kan tage tid. De fleste patienter starter på én medicin ad gangen i lav dosis, arbejder mod den passende medicin og/eller medicinkombinationer.

Advarsler ved anfal

Søg straks lægehjælp, hvis et anfal varer mere end fem minutter, hvis du har udfordringer med at trække vejret efter anfal, hvis et andet anfal følger det første, eller hvis du er gravid, har diabetes eller har skadet dig under et anfal.

Komplikationer/Advarsler

Fald under et anfal kan føre til hovedskader eller knoglerbrud. Personer med lidelsen har større risiko for at drukne eller have en trafikulykke. Nogle stater har kørekortbegrænsninger for personer med ISD. Kvinder med epilepsi, der er gravide, skal overvåges nøje af deres læger for at sikre, at antianfallsmedicin ikke forøger risikoen for fosterlidelser.