Thalassæmi: Årsager, typer, diagnose og behandling

Hvad er thalassæmi?

En gruppe arvelige hemoglobinopati (autosomal recessiv) med reduceret syntese af én af de globinkæder (α eller β) der udgør hemoglobin. Fører til ineffektiv erytropoese, hemolyse, anæmi. Hyppigst: Middelhav, Mellemøsten, Sydøstasien, Afrika.

Struktur af hemoglobin

• Voksen HbA (α2β2) – 95-98%.
• Føtal HbF (α2γ2) – dominant fostertil, falder til <1% ved 6-12 mdr.
• HbA2 (α2δ2) – 2-3%.

Mutationer i α-globin gener (HBA1, HBA2 på kromosom 16) → α-thalassæmi. Mutationer i β-globin gen (HBB på kromosom 11) → β-thalassæmi.

α-Thalassæmi (4 alleler – 2 per kromosom 16)

Slettede alleler	Genotype	Klinik
1 (-α/αα)	Silent carrier	Normal Hb, mikroytose mulig. Ingen symptomer.
2 (--/αα eller -α/-α)	α-thalassæmi minor (egenskab)	Let mikroytær hypokrom anæmi. Asymptomatisk.
3 (--/-α)	HbH-sygdom	Moderat/alvorlig hemolytisk anæmi. HbH (β4) instabil → inklusioner (Heinz bodies), milteforstørrelse, gallesten, benskader. Transfusioner nogle gange.
4 (--/--)	Hb Barts (γ4) / Hydrops fetalis	Ingen α-kæder. Kun Hb Barts (høj O2-affinitet → ingen O2-afgivelse). Dødelig in utero / straks efter fødsel. Intrauterin transfusion / cæsarean section → overlevelse mulig men med handicaps.

β-Thalassæmi (2 alleler – 1 per kromosom 11)

Over 200 mutationer (β⁰ = ingen β-produktion, β⁺ = reduceret).

Type	Genotype	Klinik	Behandling
β-thalassæmi minor (egenskab)	β/β⁰ eller β/β⁺	Let mikroytær anæmi, forhøjet HbA2 (>3,5%). Asymptomatisk.	Ingen. Undgå jern medmindre mangel.
β-thalassæmi intermedia	β⁺/β⁺ eller β⁰/β⁺ (mild)	Moderat anæmi (Hb 7-10), milteforstørrelse, ekstramedullær hematopoese, benskader, ikterus, gallesten, trombose-risiko.	Følg med. Transfusion ved stress (infektion, graviditet). Folsyre. Miltektomi nogle gange.
β-thalassæmi major (Cooleys anæmi)	β⁰/β⁰ eller alvorlige β⁺/β⁺	Alvorlig anæmi debut 6-24 mdr. Livsavhængig af transfusion. Jernoverload, væksthæmning, endokrinopati, hjertesvigt.	Livslang transfusionsprogram (Hb 9-10,5). Jernkelation (deferasiroks, deferoksamin, deferipron). Allogen transplantation (kurativ). Gen-terapi (betibeglogen autotemcel).

Diagnose

• CBC: Mikrocytose (lavt MCV/MCH) uforholdsmæssigt mod Hb-niveau (Mentzer index = MCV/RBC <13 suggérer thalassæmi over jernmangel).
• Hb-elektroforese / HPLC: Forhøjet HbA2 (β-minor), HbF (β-major/intermedia, δβ-thal), HbH (α-thal).
• DNA-analyse (PCR, GAP-PCR, sekvensering) – definitive, til prænatal/præimplantatorisk diagnose.
• Jernstatus (ferritin, transferrin-mætning) – adskil fra jernmangel / overvåg jernoverload.

Komplikationer (ved jevnlige transfusioner / major)

• Jernoverload → kardiomyopati (hoveddødsårsag), diabetes, hypogonadisme, hypotyreose, leverfibrose.
• Alloimmunisering (mod røde celle-antigener) → forsinket hemolytisk transfusionsreaktion, svær krydstest.
• Infektioner (især ved aspleni/splenektomi) – encapsulated bakterier.
• Benskader (osteoporose, utbredte frakturer).
• Endokrine: Væksthæmning, pubertetsforsinkelse, diabetes, tyreoideafælden.

Behandling – overblik

• Transfusion: Leukocytreduceret, fenotyperet (Kell, Kidd, Duffy, S/s) for at minimere alloimmunisering. Mål Hb for major: 9-10,5 g/dL.
• Jernkelation: Start efter ~10-15 transfusioner / ferritin >1000 µg/L / LIC >3 mg/g / T2* <20 ms. Deferasiroks (oral, 1. valg), Deferipron (oral, god hjernetilgang), Deferoksamin (SC infusion, 5-7 dage/uge). Kombinations-terapi ofte bedst.
• Hydroxyurea: Kan øge HbF, reducere transfusionsbehov (især intermedia).
• Luspatercept: Godkendt til β-thalassæmi (voksne) for at reducere transfusionsbehov.
• Allogen knoglemarvstransplantation: Kurativ. Bedste resultat: HLA-identisk søsken, ung alder (<16 år), ingen jernoverload/hepatomegali. OS >90%. Haploidentisk / urelateret donor muligt.
• Gen-terapi (Zynteglo® - betibeglogen autotemcel): Autologe CD34+ celler transduceret med lentiviral vektor med funktionel βA-T87Q-globin. Engangsbehandling. Transfusionsfrihed opnået hos flertallet. Meget dyr, specialiserede centre.

Forebyggelse og genetisk rådgivning

• Bærer-screening i høje prævalens populationer / familieanamnese.
• Prænatal diagnose (CVS 11-14 uge, amniocentese 15-18 uge).
• PGD ved IVF.
• Undgå oxidativ stress: Fava-bønner, sulfonamider, antimalaria (primaquin), naftalen (motbolle) – kan udløse hemolytisk krise ved G6PD-mangel (ofte koeksisterende).