Probiotika & Præbiotika: Fordel, Forskelle & Tarm-sundhed

Forskel på Probiotika og Præbiotika

Navnene ligner, men vigtige forskelle findes:

• Probiotika (ISAPP-definition): "Levende mikroorganismer der i tilstrækkelige mængder giver værten sundhedsfordel." = Bakterier i fordøjelsen.
• Præbiotika: "Ikke-fordøjelige stoffer der stimulerer gavnlige indfødte bakteriers vækst/aktivitet." = Foder for gode bakterier, ikke selv fordøjes.

Fordel

• Probiotika (bevist): Laktose-intolerance, Immunforsvar, Diaré-forebyggelse, Tyndtarmskræft-forebyggelse
• Præbiotika (nyere, data mere tentativ): Linder forstoppelse/diaré, Reducerer osteoporose/Type 2 diabetes risiko
• Probiotika opdaget tidlig 1900-tal → mere pålidelig data

Funktion

• Probiotika: Balancerer gode/onde bakterier i tyndtarmen. Bedst indført via aktive kilder (yoghurt) – piller nogle gange mislykkes.
• Præbiotika: Genkender gavnlige bakterier i indtaget mad → hjælper dem med at vokse i tyndtarmen.

Videnskabelige Teorier (2008)

• Forskning: Probiotika måske IKKE altid gavnligt. Ved eksem, børne-allergier, pankreas-lidelser → muligvis SKADELIGT
• Anna Denny (British Nutrition Foundation): Præbiotika anbefales. "Probiotika tilfører nye bakterier, præbiotika nærer de allerede tilstedeværende."
• Prof. Glenn Gibson (UK-ekspert): "Præbiotik-forskning i spæde skridt, men lovende. IKKE alle probiotika unyttige. Men ved valg → præbiotik hver gang."

Kilder

• Probiotika: Yoghurt, Kærnemælk, Kefir, Lagret ost, Salt-syltede agurker, Miso (fermenteret soja)
• Præbiotika: Havre, Cikorie, Bananer, Løg, Hvidløg