Forskel på probiotika og antibiotika: Hvornår bruges hvad?

To forskellige værktøjer til sundhed

Probiotika og antibiotika forbedrer begge sundheden, men virker modsatrettet og kan ikke bruges udvekselbart.

Antibiotika

• Dræber eller hæmmer bakterievækst
• Behandler bakterielle infektioner: sinusitis, ørebetændelse, lungebetændelse
• Ineffektive mod virus (forkølelse, influenza)
• Kræver recept – læge vælger type efter infektion (fx fluoroquinoloner til gram-negative bakterier/urinvejsinfektion)
• Risici: Resistensudvikling (CDC: ~50 % unødvendig brug), dræber gode tarmbakterier → antibiotika-relateret diarré

Probiotika

• Levende mikroorganismer, der repopulerer gode bakterier
• Hovedsageligt til: Diarré, atopisk dermatitis, inflammationsdæmpning
• Typer: Lactobacillus, Bifidobacterium, Saccharomyces boulardii – ikke stammespecifikke til enkelte sygdomme
• Fås uden recept: Yoghurt, kapsler, pulver (fx Florastor, Primal Defense, Align – ifølge AAFP)
• Minimale bivirkninger

Samarbejde

I nogle tilfælde gives probiotika sammen med antibiotika for at beskytte tarmfloraen under behandlingen.

Konklusion

Antibiotika = dræber bakterier (infektion). Probiotika = bygger op gode bakterier (balance). Brug dem rigtigt – og kun antibiotika på recept.