Hvad er en probiotisk kost? – fødevarer, fordele og advarsler

Probiotisk kost genopretter gavnlige tarmorganismer, der eliminerer patogener. Acidophilusmælk var første probiotiske middel mod laktoseintolerans. Forbedrer tarmflora → hjælper mod mad-/luftbårne allergier. Lancet-studie: effektiv til forebyggelse/behandling af diverse sygdomme.

Identifikation: Præbiotika vs. Probiotika

Præbiotika = ufordøjelige fødevarer, der stimulerer bakterieaktivitet i tyktarmen. Bakterier (mælkesyre + gær) nedbryder sukker/kulhydrater → bedre fordøjelse, immunitet, intestinal pH. Probiotika primært i fermenterede mejeriprodukter; fremtidigt måske fermenteret grøntsager/kød (de Roos & Katan, Am J Clin Nutr 2000).

To hovedtyper mikrober

• Lactobacillus/acidophilus: Fremmer fordøjelse/absorption i tyndtarmen. Sænker pH → fjendtligt miljø for E. coli, salmonella, urinvejsinfektion.
• Bifidobacterium (tyktarm): Beskytter tarmforing, producerer syrer til pH-balance. Forhindrer nitrat-absorption, producerer B-vitaminer.

Probiotiske fødevarer

Yoghurt, blød ost, cottage cheese, kefir, fermenteret soja (tofu, tempeh), syltede grøntsager/surkål, surdejsbrød, alkohol (vin, cider, øl). Også tilskud (tablet, kapsel, væske), snackbarer, drikkepulver, babymad.

Fordele

• Normal tarmfunktion (afgørende for fordøjelse).
• Lindrer laktoseintolerans, forbedrer immunitet.
• Hæmmer rotavirus (maveinfluenza). Klinisk studie (J Clin Gastroenterol 2005): spædbørn med daglig probiotika: 16 % diarré vs. 31 % uden.
• Lactobacillus forkortede rotavirus-diarré og øgede antistof-svar (Am J Clin Nutr – 49 studier, Wageningen Univ.).

Advarsler

Utrecht-studie (24 af 296 døde ved pankreatitis-undersøgelse): ekstremt syge bør IKKE have probiotika. Nederlandske fødevarestyrelse: ingen probiotika til intensivpatienter, organsvigt, sondemåd.