Valerianrod: historie, bivirkninger, tømmereffekt og kontroverser

Valerianrod (Valeriana officinalis) har 2000 års historie i Europa som beroligende/søvnfremmende. Milt centralnervøst depressivum. Taget som tilskud (te bitter/følelsesfuld). Små peer-reviewed studier, men kendte farer: milde bivirkninger, interaktioner med andre sedativer. Konsulter læge før brug.

Historie

Galen (2. århundrede e.Kr.) anbefalede til søvnløshed. Slaegtarter i ayurvedisk/kinesisk medicin. USA: almindeligt tilgængelig, i US Farmakopé til midten af 1900-tallet. 1. verdenskrig: "shell shock" i soldater, senere erstattet af receptpligtige sedativer. Europa (Tyskland, Belgien, Frankrig): beholdt medicinsk rolle mod angst.

Bivirkninger

FDA: "generelt sikkert". Men: kvalme, hovedpine, svimmelhed. Paradoxt ubehag/spændelse. Nedsat kognitiv evne (NIH). Undgå kørsel/maskiner under indflydelse.

Tømmereffekt

Høje doser -> "tømmereffekt" næste dag (træthed). Men Office of Dietary Supplements: ingen effekt på reaktionstid/årvågenhed/fokus.

Langtidsrisici

Ikke anbefalet >4-6 uger (forskning flau). UMMC: fasa ud langsomt for at undgå abstinens.

Kontroverser

Evidens for effekt ved søvnløshed er usikker. Mulig risiko: regelmæssig valerian kan *øge* søvnløshed på lang sigt.