Hvordan dopamin påvirker adfærd: Fra kreativitet til abhængighed og schizofreni

Dopamin – hjernens "portvagt" og belønningssignal

Dopamin er en neurotransmitter, der frigives i synapser og binder til receptorer på modtager-neuroner. Kan enten eksitere eller hæmme målceller. Fordelt i flere baner: mesolimbisk (belønning), mesokortikal (kognition), nigrostriatal (motorik), tuberoinfundibulær (hormonregulering).

Dopamin og schizofreni

• Dopamin-hypotesen: Overaktivitet i mesolimbisk bane → positive symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger)
• Hypoaktivitet i mesokortikal bane → negative symptomer (apati, social trækning), kognitive deficitter
• Antipsykotika: D2-receptor-antagonister (nedjusterer dopamin) eller partielle agonister
• J Comput Neurol 2005: Dopamin driver idegenerering og kreativ drift

Dopamin og afhængighed

• Substantia nigra / VTA: Centrale i belønningssystemet
• Forlystelsesudløste dopamin-udløsninger → læring: "Dette handling gav belønning → gentag"
• Stimulanter (amfetamin), opioider, alkohol → massive dopamin-udløsninger → hjerne "overvurderer" værdien af stoffet
• Resultat: Stærk motivation for genoptagelse → afhængighedscyklus (Nature, 2009)

Dopamin i hverdagen

• Motivation, målrettet adfærd, læringsprocesser
• Dopamin-dysbalance involveret i ADHD, Parkinson (motorik), depression (anhedoni)
• Sunde måder at modulere dopamin: Motion, søvn, målrettet aktivitet, socialt samvær, undgå overforbrug af sukker/soziale medier/stoffer