Glutamin og 'leaky gut' syndrom: Tarmbarriere, forskning og dosering

Tarmbarriere og 'leaky gut'

Epitheliallag i GI-trakt = vigtigste barriere blod/eksternt miljø. "Tætte forbindelser" (tight junctions) sealer celler → blokerer toksiske molekyler. Afbrydelse = "leaky gut syndrom" / intestinal permeabilitetssyndrom (IPS) → forbundet med IBS, cøliaki, IBD, allergier, astma, type 1 diabetes, autisme.

Årsager til barriereskade

Juni 2010 (Clinics): immunceller i tarm producerer inflammatoriske molekyler → forstyrrer tætte forbindelser. Bourgogne-universitets-forskere: fedtstoffer, sukker, forarbejdningsstoffer bryder tætte forbindelser → øget passage af normalt blokerede stoffer → systemisk inflammation, vaskulær skade, negative metaboliske effekter. Glutamin kan beskytte/reparere tætte forbindelser.

Glutamin

1 af 20 aminosyrer til protein-syntese. Lille, kemisk struktur → fri transport i blod, let cellemembran-passage, omdannes til glukose (energi). Tyndtarmsceller = ivrige forbrugere (brændstof). Afgørende for tætte-forbindelsers integritet og forebyggelse af leaky gut (Inflamm Bowel Dis 2010).

Forskningsevidence

Tarmcellelag i kultur: glutamin forbedrer tætte-forbindelsers integritet, reducerer permeabilitet.

Underernærede børn: glutamin forbedrer tarmbarriere-funktion.

Orale glutamin-tilskud: forbedrer barrierefunktion hos kritisk syge/sårede patienter.

Dosering – stadig debat

Humanstudier: 8-25 g/dag. Kliniske forsøg: 0,3 g/kg/dag (ved 150 lbs voksen ≈ 20 g/dag) → fald i tarmpermeabilitet. Rådgiv læge om personlig dosering.