Kemisk fordøjelse: Hvordan brydes makronæringsstoffer ned?

Fra store molekyler til optagelige enheder

Mad består af makronæringsstoffer (kulhydrater, proteiner, fedtstoffer) og mikronæringsstoffer (vitaminer, mineraler). Disse er bundet i store komplekse molekyler, der skal knuses ned i fordøjelsessystemet før absorption.

1. Mundhulen – start på fordøjelsen

Tænder maler maden, mens spyt fugter og binder det til en bolus. Spytamylase (ptyalin) begynder at bryde stivelse og komplekse sukkerarter ned.

2. Maven – proteinfordøjelse igangsættes

Saltsyre (pH ~0,8) dræber bakterier og skaber det sure miljø, pepsin har brug for til at bryde proteiner ned til peptider og aminosyrer. Kulhydratfordøjelse pauser her på grund af syren.

3. Tyndtarmen – hovedfordøjelse og absorption

I duodenum tilsættes galde fra leveren/galdeblæren (emulgerer fedt) og enzymer fra bugspytkirtlen:

• Pankreasamylase → maltose fra stivelse
• Trypsin & chymotrypsin → peptider fra proteiner
• Lipase → fedtsyrer & glycerol fra fedtstoffer

Længere nede i tyndtarmen afslutter peptidaser og maltaser nedbrydningen til aminosyrer og monosaccharider, der absorberes til blodet.

4. Cellulært metabolisme

Absorberede næringsstoffer lagres (skeletmuskulatur, lever) eller brydes ned biokemisk til ATP – cellens energivaluta.