Glutamin og blodtryk: Hvad du bør vide om amino syren og MSG

Glutamin – en af kroppens vigtigste aminosyrer

Glutamin understøtter en række organsystemer: det nervøse, immunsystemet og fordøjelsen. Det dannes i kroppen fra glutamat, som også er forløber til smagsforstærkeren monosodiumglutamat (MSG). Selvom glutamin og glutamat i sig selv ikke er knyttet til højt blodtryk, kan MSG have en negativ indflydelse på blodtrykket på grund af sit natriumindhold.

Hvor finder du glutamin?

Rige kilder er mejeriprodukter (kærnemælk, yoghurt, mælk), kød (svinekød, oksekød) og grøntsager som kål, persille og spinat. Desuden produceres glutamin i lungerne ved binding af ammoniak til glutamat. Mangel er sjælden, men kan opstå ved svere sygdomme, infektioner eller efter operationer. Supplementer (typisk 500–1500 mg dagligt) kan hjælpe ved inflammatorisk tarmsygdom og forbedre immunfunktionen hos eliteatleter.

Har glutamin indflydelse på blodtrykket?

Glutamins primære roller er cellevækst, muskelreparation, hjernefunktion og ammoniakafskaffelse. Det regulerer ikke blodtrykket direkte, og højt blodtryk er ikke et tegn på glutaminmangel. Kliniske undersøgelser har ikke vist, at glutamintilskud hæver blodtrykket, men de har heller ikke bevist en blodtryksænkende effekt.

Vigtig forskel: Glutamin vs. MSG

Når glutamat binder til natrium, opstår MSG – en forbindelse, der indeholder ca. 12 % natrium. For mennesker med hypertension anbefaler National Institutes of Health at undgå regelmæssigt forbruget af MSG, da et højt natriumindtag kan drive blodtrykket op. American Heart Association anbefaler maksimalt 2.400 mg natrium om dagen for personer med højt blodtryk.

Konklusion

Glutamin som kosttilskud eller fra fødevarer er sikkert for blodtrykket. Det er MSG – og dermed det tilføjede natrium – du skal være opmærksom på, hvis du har hypertension.