Vitamin K som antidot til warfarin-overdosering: Virkning og overvågning

Warfarin (oral antikoagulant) hæmmer vitamin Ks koagulationseffekt. Opdaget 1942 ved University of Wisconsin. Ved at blokere vitamin K sænkes koagulationen til et terapeutisk nivå til behandling/forebyggelse af forhøjet koagulation (arytmier, apopleksi, hjerteanfald, klapskift). Ved overdosering/overantikoagulation er syntetisk vitamin K (phytonadion/K1) antidotet.

Vitamin K som antidot

Kan gives med fryst plasma (som også reverserer warfarin). Nogle gange begge. Syntetisk form: phytonadion (K1). Ved overantikoagulation (vises ved protrombintid/PT) startes phytonadion (oral eller injektion) indtil PT normaliseres. Warfarin virker længere end vitamin K → gentagne doser nødvendige, især ved fortsat blødning.

Behandlingsstrategi

Første valg: sæt warfarin (og forstærkende medicin) af. Hyppige blodprøver (PT/INR) nødvendige. Aktiv blødning eller høj risiko → vitamin K-behandling. Reel blødningsrisiko er lav, selv ved forlænget koagulationstid.

Superwarfariner (rodenticider)

Fundet i rottegift (brodifacoum, indanedion). Ligner warfarin, men ekstremt potent og langvarig (uger/måneder efter enkelt dosis). Ved bevis for antikoagulation (højt PT/aktiv blødning) gives phytonadion. Kræver forlænget observation og store vitamin K-doser pga. lang varighed.

Overvågning

PT/INR bruges til overvågning af både warfarin-behandling og antidot-behandling. Ingen faste/madrestriktioner før prøve. INR afspejler forholdet mellem patientens protrombintid og fysiologisk koagulation.