Voksen ADHD og depression: Forstå sammenhængen og behandlingsmuligheder

ADHD (opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse) er en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, som ofte diagnosticeres i barndommen, men som fortsætter i voksenalderen hos omkring halvdelen af de berørte. Mange voksne med ADHD oplever også depression – faktisk viser undersøgelser, at ca. 18 % af voksne med ADHD også lider af en klinisk depression.

Hvorfor forekommer ADHD og depression ofte sammen?

Både ADHD og depression har en stærk genetisk komponent og er forbundet med ubalancer i hjerne kemien, især neurotransmitteren dopamin. Miljømæssige faktorer som eksponering for nikotin, alkohol eller bly under graviditeten kan øge risikoen for ADHD. Ved depression spiller stressende livshændelser en afgørende rolle for udbruddet hos genetisk prædisponerede personer.

Symptomer ved samtidig ADHD og depression

ADHD findes i tre undertyper: overvejende uopmærksom, overvejende hyperaktiv/impulsiv, og kombineret type. Depression kendes på varig nedsat stemning, tab af glæde og interresse, søvn- og appetitforstyrrelser. Når de to tilstande sameksisterer, kan symptomerne være specielle: patienter viser ofte øget rastløshed, sociale vanskeligheder og et højere risiko for stofmisbrug.

Diagnostik

Diagnosen stilles ud fra kriterierne i DSM-5 (tidligere DSM-IV). Depression kræver symptomer i mere end to uger. ADHD-symptomer skal have debuteret før 7 års alder (ifølge ældre kriterier; DSM-5 opjusterer til 12 år) og varet i mindst seks måneder med funktionsnedsættelse i mindst to livsområder (f.eks. arbejde og hjem).

Hvorfor er depression så almindelig hos voksne med ADHD?

Årsagen er ikke fuldt oplyst, men mange eksperter mener, at de kroniske udfordringer med ADHD – arbejdsproblemer, relationelle vanskeligheder, hyppigere skilsmisse og jobtab – kan udløse en sekundær depression. Andre har en primær depression med stærk genetisk belastning, uafhængig af livsomstændigheder.

Behandling af sameksisterende ADHD og depression

Behandlingen skal tilpasses individuel. Lægen vurderer, hvilken tilstand der forstyrrer mest, og starter der. Medicin (stimulerende eller ikke-stimulerende midler til ADHD, antidepressiva til depression) kombineres ofte med psykoterapi og adfærdsmæssige indgreb. En integreret tilgang giver de bedste resultater.