Antistoffer og antigenbinding: Funktioner i immunforsvar, kræftterapi og diagnostik

Struktur og binding

Antistoffer (immunoglobuliner) er specialiserede proteiner med to tung- og to letkæder. Den variable region på letkæden giver specifik binding til et bestemt antigen. Ved fremmedstof-eksponering producerer B-lymfocytter antistoffer, der binder antigenet.

1. Immunforsvar mod infektion

Hovedfunktion: Antistof-antigen-binding aktiverer andre immunceller til at fange og eliminere patogen. IgG (mest frekvent) cirkulerer i blod og binder tilgængelige antigener. Fejl i bindingen efterlader kroppen sårbar for infektion.

2. Kræftterapi: Monoklonale antistoffer

Traditionel kemoterapi rammer alle hurtigt delende celler (bivirkninger). Antistofbaserede terapier (monoklonale antistoffer) designes til at binde specifikke proteiner på kræftceller. Binding stimulerer immunsystemet til at angribe kun kræftcellen – sunde prolifererende celler skånes. Eksempel: Herceptin (trastuzumab) målretter HER2+ brystkræftceller via antistof-antigen-binding (National Cancer Institute).

3. Laboratoriediagnostik

Antistofers specifikke binding gør dem ideelle som markører. Anvendes til:

• Detektion af specifikke proteiner i vævsbiopsier, blod, celleprøver.
• Karakterisering af kræfttyper og differentiering af lymfomtyper (NYU Langone Medical Center).
• Positiv test: Antistof binder stærkt → antigen tilstede. Negativ: Ingen binding.