Honning til influenza: Tradition og videnskab

Honning i te til hoste/kold/influenza har lang tradition. Moderne videnskab begynder at afdække beskyttende egenskaber; nye beviser antyder honning effektivt ved influensarelaterede hoste.

Historie

Ifølge Rosenbaum & Kopp ("Honey: From Flower to Table") spist honning i op til 3 mio. år. Hulemalerier i Spanien (~7000 f.Kr.) viser honningindsamling. Første biavlere i egyptiske arkiver (~2400 f.Kr.). Indtil opdagelsesalderen (16.-17. årt.) var sukker sjældent i Europa; honning var primært sødemiddel og stærk ingrediens i folkemedicin.

Næringsindhold og fordele

National Honey Board: honning indeholder antioxidanter, kulhydrater, sukker, syrer, proteiner, mineraler. Antimikrobielle egenskaber bekæmper bakterielle infektioner. "Ingen vegetative former for sygdomsfremkaldende bakteriesporer" – muligvis pga. naturlig antibakteriel evne. Mørkere honning (boghvede) giver flere antioxidanter end kløverhonning. Selvom forkølelse/influenza er virus, kan honning forhindre bakterielle overinfektioner.

Honning vs. hostesirup

Penn State 2007: boghvedehonning vs. dextromethorphan (DM) i børnehostemedicin. Dobbeltblind: honning overgik DM ved nattehoste → bedre søvn for børn og forældre. Overraskende: ingen forskel mellem ingen behandling og DM.

Honning og immunfunktion

2009-studie (Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine): nigeriansk junglehoning øgede immunfunktion og reducerede tumorstørrelse/vægt hos mus. Andre honningtyper endnu ikke testet, men resultater opmuntrende for honningens naturlige beskyttelse.

Advarsel

Aldrig honning til børn under 1 år (National Honey Board). Spædbarn mangler tolerance mod Clostridium botulinum-sporer i honning. Først når intestinal mikroflora udvikles, tolereres toksinet.