Forskelle på DGL og hel lakridsrod

Når urtekundige taler om lakrids, refererer de ikke til det søde slik, men til roden fra Glycyrrhiza glabra – en plante med tusind års historie som lægemiddel og fødevareingrediens. DGL (deglycyrrhizineret lakrids) er et derivat, hvor glycyrrhizinsyren er fjernet. Begge former kan være gavnlige, men bør ikke bruges til selvbehandling uden læges tilladelse. FDA regulerer ikke urteremidler, så kvalitet varierer.

Sammensætning og bearbejdning

Hel lakridsrod høstes, tørres og skæres fra den afskallede rod. Den indeholder glycyrrhetinsyre, triterpen-saponiner, flavonoider, isoflavonoider, cumestan-derivater og hydroxycoumariner (PDR for Herbal Medicines). Roden kan have antiinflammatoriske og anti-platelet egenskaber. Glycyrrhetinsyren er dog bekymrende pga. bivirkninger. Ved deglycyrrhizination fjernes syren, og DGL opstår – stadig gavnlig ved visse tilstande. Produkter uden glycyrrhizinsyre mærkes "DGL Licorice".

Potentielle indre fordele

Både hel lakridsrod og DGL kan lindre sår i maven, tyndtarmen, munden og spiserøret (Gale Encyclopedia of Alternative Medicine). Tilgængelige former: sugtabletter, mundskyllevand, tyggetabletter, te. Hel lakridsrod (med glycyrrhetinsyre) kan potentielt hjælpe ved binyreproblemer, hypoglykæmi, højt kolesterol og muskelspasmer, men kliniske beviser mangler.

Potentielle ydre fordele

Salver med lakridsrodsekstrakt kan hjælpe ved mindre hudlidelser som eksem, karbunkler, sår og skure (PDR). Da DGL mangler glycyrrhetinsyre, er lokale fordele måske mindre effektive.

Vigtige overvejelser og bivirkninger

PDR advarerer mod kronisk hepatitis, levercirrhose, nyresygdomme, højt blodtryk og hurtigt hjerterytme ved regelmæssigt indtag af hel lakrids. Risikoen stiger ved overdosering. Undgå hel lakridsrod ved hjertesygdom, væskeretention, nyre/leversygdomme, diabetes, højt blodtryk, graviditet og amning – medmindre læge anbefaler det. Lakrids kan interagere med ACE-hæmmere, kortikosteroider, diabetesmedicin, afføringsmidler, digoxin, prevensionsmidler og MAO-hæmmere.