Langhoppets historie: Fra antikke OL til moderne rekorder

Langhop var en del af de allererste Olympiske Lege i antikken (ca. 708 f.Kr.) og var med i de moderne OL fra 1896. Selv om disciplinen har udviklet sig markant gennem tusinder af år, er den stadig fast bestanddel af atletik på alle niveauer.

Oprindelse i antikken

Ifølge Olympic.org var langhop en del af femkampen sammen med brydning, diskos, spydkast og løb. Konkurrenter brugte springvægte kaldet halteres – sten eller bly formet som telefonhørere. De holdt vægterne fremme ved afstødning og kastede dem bagud ved landing for at øge længden.

Udvikling til moderne tid

Hopdiscipliner holdtes i festivaler og spil (pytiske, isthmiske, nemeiske) i antikken og Europa. I slutningen af 1800-tallet inkluderede pentathlon-lignende begivenheder langhop i Europa og USA – også ved OL 1896, men uden halteres. Kvinder konkurrerede først i 1928 (Amsterdam). IAAF blev dannet 1912, og banediscipliner standardiseredes i 1932.

Store navne gennem tiden

USA og Europa har domineret mændenes OL-langhop. Jesse Owens tog guld i Berlin 1936. Carl Lewis vandt guld i 1984, 1988, 1992 og 1996. Hos kvinder dominerede Sovjetunionen og Østtyskland indtil Jackie Joyner-Kersee's guld i 1988. I dag dominerer afrikanske og asiatiske lande – over 62 lande var repræsenteret i Beijing 2008. Verdensrekorder 2008: mænd 8,95 m (29' 8¼"), kvinder 7,52 m (24' 8¼"). Bedre sko og teknikker giver moderne atleter fordele.