Medicin ved terminal nyresvigt: Blodtryk, fosfor, anæmi og D-vitamin

Patienter med terminal nyresvigt (ESRD) har nyrer, der ikke længere kan fjerne affald og væske. Overlevelse kræver dialyse eller transplantation. Behandlingen er individuelt tilpasset, men fire hovedkategorier af medicin er almindelige:

1. Blodtryksmedicin

Nyrer regulerer blodtryk; ved svigt opstår hypertension. ACE-hæmmere og ARB-blokkere er förstvalg – de sænker blodtryk og forsinker nyrefunktionsstab. Diuretika bruges mod væskeretention og ødemer.

2. Fosforsænkere (fosfatbindere)

Hyperfosfatæmi er almindelig og forøger dødelighedsrisiko (Kidney International). Bindere absorberer fosfor fra maden. Calciumholdige og nyere (sevelamer, lanthan) findes – sidstnævnte har færre bivirkninger, men er dyrere.

3. Anæmibehandling (ESA)

Næsten alle ESRD-patienter har anæmi p.g.a. manglende erythropoietin (EPO). ESA'er (erythropoiesis-stimulerende midler) efterligner EPO. Jernsupplerings er nødvendig for effekt – uden jern virker ESA ikke.

4. Aktiv D-vitamin

Nyrer konverterer D-vitamin til aktiv form; ved svigt kræves aktivt D-vitamin (kalcitriol/analoga) for at forhindre knoglesygdom. Forskning fra Washington University tyder på overlevelsesfordel ved substitution.