Kulturelle faktorer i hjertesygdom: Kost, motion og sundhedsadfærd på tværs af etniciteter

Sundhedsulighed

I USA har ikke-hvide populationer uforholdsmæssigt stor byrde af hjertesygdom, tidlig død og handicap (Center for Cross-Cultural Health). Ligemønstre findes globalt.

Kostmønstre

• Højt indhold af grøntsager, frugt, fiber, folat, fuldkorn → lavere kardiovaskulær risiko (Hu, 2002).
• Marin kost rig på n-3 fedtsyrer (Inuit-populationer) → lavere iskæmisk hjertesygdoms-dødelighed (Dewailly et al., 2001).
• Diskrepans mellem paleolitisk genome og moderne kost (højt sukker, raffinerede karbohytrater, fedt) driver epidemie af fedme, hypertension, diabetes, aterosklerose (O'Keefe & Cordain, 2004).

Træningsvaner

• Øget fysisk aktivitet (især aerob) → lavere kardiovaskulær dødelighed og handicap.
• Kultur, miljø, socioøkonomi påvirker aktivitetsniveau markant (Eyler et al., 2002). Etniske minoriteter og lavindkomster: højst sygdomsbyrde, lavest aktivitet.
• Ændrede motionsmønstre + kost kan forklare samfundsmæssige forskelle i sygdomsrisiko (Dressler, 2004).

Sundhedsadfærd og kommunikation

• Kulturelle kræfter former kommunikationsadfærd, herunder sundhedsadfærd (screening, blodprøver, lægebesøg) (Singelis & Brown, 2006).
• Tillid til sundhedsrådgivning er kulturelt betinget (Mohit, 2001).
• I USA: Etniske minoriteter (især kvinder) har højst hjertedødelighed, men laveste risikofaktor-bevidsthed (AHA). Kulturelt kompetent forebyggelsesarbejde forsøger at lukke gapet.

Konklusion

Kulturelle faktorer er afgørende for hjertesygdomsepemiologi. Effektiv forebyggelse kræver kultursensible interventioner – ikke "one size fits all".