Stof- og alkoholmisbrugets virkning på familien – en rækkevirknings-effekt

Uanset om det er et barn eller en forælder, der misbruger stoffer, rammer konsekvenserne hele familien. Familiestrukturer er komplekse (trinfamilier, enkelte forældre, generationer), og effekten varierer fra hjem til hjem (Phoenix House Center on Addiction and the Family).

Kommunikation og interaktion

I familier med stofmisbrug er kommunikation ofte negativ, stemningen deprimeret. Regler er ujævne eller fraværende, forvirrende børn. Forældre kan nægte problemet eller have urealistiske forventninger. Nogle misbruger for at selvmedicinere mod angst eller depression.

Omsorg og pleje

Stigende antal bedsteforældre bliver primære plejere, fordi forældre ikke kan passe børn (Columbia University). Disse børn har øget risiko for egen stofmisbrug – både pga. arv og miljø. Børn udvikler stressrelaterede sygdomme (hovedpine, maveproblemer, migræne) og lider af utilstrækkeligt tilsyn.

Økonomisk belastning

Misbrugere har højere risiko for jobtab, ulykker, langvarig arbejdsløshed. Familier står under økonomisk pres; andre medlemmer må arbejde mere for at kompensere.

Voksne relationer

Rolleforandringer kan føre til ulukkelige ægteskaber, fysisk/seksuelt misbrug, skilsmisse. Selv ved fortsat ægteskab påvirkes kvaliteten negativt. Skilsmisse øger børnenes risiko for stofmisbrug og partnervold.

Forholdet til børn

Børn lider lidelse, forvirring, smerte – og skylder ofte sig selv: »Hvis jeg ikke kæmpede/holdt mit værelse rent, ville forældren ikke bruge stoffer.« De frygter vold, kan udvikle PTSD (søvnforstyrrelser, angst, depression). Lav stabilitet øger risiko for seksuelt overgreb – grænser suddes ud, kommunikation bryder ned.

Hjælp til hele familien – ikke kun misbrugeren – er nødvendig for at bryde cirklen.