Problemer ved at lade barn sove i forældres seng: Risici, overgang og søvnkvalitet

Mange forældre deler seng med børn – bevidst (kvalitetstid) eller af desperation (hyppige vågninger/negativ til at sove alene). Co-sleeping kan give mere søvn, men kan kompromittere kvalitet/varighed. Før familie-seng: afvej fordele mod risici/ulemper.

Sikkerhedsrisici

Voksensenge kan udgøre alvorlige risici for spædbørn/småbørn: indvikling/kvalning i sengetøj, fanget mellem seng/væg. Pga. risiko for alvorlig skade/død anbefaler AAP og US CPSC *imod* sengdeling med børn under 2 år.

Hvis du alligevel vælger det, anbefaler Dr. Mary Gavin (KidsHealth, Alfred I. duPont Hospital): altid ryggen ned, fjern fluffy puder/tynde dyner, ingen huller seng/væg, madrass passer præcist, *aldrig* søv med baby under indflydelse af stoffer/alkohol.

Overgangsproblemer

Co-sleeping ender et tidspunkt – forældrevalg eller barns. Gavin anbefaler flyt til eget værelse ved 6 mdr. for at undgå separationsangst/udviklingsproblemer. Ældre børn bliver ofte afhængige af forældretilstedeværelse for at falde i søvn, modstander mod at sove alene. Ingen strenge regler for hvornår, men undgå flytning midt i milepæle (førskole, toilettræning).

Spædbørn vågner ofte – sengdeling gør fodring/pleje nemmere (især amning). Men jo ældre/mere mobile barnet bliver, bevægelser (vri, spark) forstyrrer forældres søvn. Du kan ende med tidligere sengetid/improviserede lure – hvis barn nægter at sove uden dig. Det forstyrrer par-tid før sengetid → disharmoni, især hvis en forælder vil stoppe, den anden vil fortsætte.