Vigtige COPD-medicinformer: Typer, anvendelse og sikkerhedsretningslinjer

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) omfatter progressive lungelidelser – hyppigst emfysem og kronisk bronkitis – der gør det vanskeligt at trække vejret.

Typiske KOL-symptomer inkluderer:

• Kortvejrethed
• Vedvarende hoste
• Væsende
• Brystspændelser

I Det Forenede Kongerige estimerer National Health Service (NHS), at rygning står for ca. ni ud af ti KOL-tilfælde.

Selvom KOL er irreversibel og ikke kan helbredes, findes en række mediciner, der kan reducere luftvejsbetændelse og udvide luftvejene, så du kan trække vejret mere behageligt.

Advarsler vedrørende KOL-medicin

Tag altid recepten præcis som din læge har foreskrevet. Hvis du udvikler en alvorlig allergisk reaktion – såsom udslæt, opsvulning i ansigtet, læber, tung eller hals – skal du strage søge lægehjælp. Vejrtrækningsbesvær eller opsvulning i mund eller hals kræver akut opkald til 112.

Da nogle KOL-præparater kan påvirke hjerterytmen eller blodtrykket, skal du informere din læge om eventuelle eksisterende hjerte-kar-problemer, før du starter behandlingen.

Bronkodilatører (kortvarige)

Kortvarige bronkodilatører er førstevalg til hurtig lindring. De gives via inhalator eller nebulisator og virker inden for minutter.

Almindelige nødinhalatorer indeholder albuterol (ProAir HFA, Ventolin HFA) og levalbuterol (Xopenex). Daglige vedligeholdelsesmuligheder som ipratropium (Atrovent HFA) og kombinationen albuterol/ipratropium (Combivent Respimat) er også tilgængelige.

Mulige bivirkninger – typisk midlertidige – kan omfatte tremor, hurtigt hjerterytme eller mild halsirritation. Patienter med kendt hjerte-sygdom bør diskutere disse præparater med deres læge.

Kortikosteroider

Inhalerede kortikosteroider reducerer luftvejsbetændelse og foreskrives ofte sammen med en langvarig bronkodilatør til moderat til alvorlig KOL. Eksempler er fluticason, budesonid og beclometason. Orale eller injicerbare kortikosteroider reserveres til korte kurer under akutte forværringsperioder.

Bivirkninger kan inkludere mundsvor, hæshed eller, sjældent, systemiske effekter som forhøjet blodsukker.

Theophyllin

Theophyllin, en methylxanthin, blev tidligere brugt som tilføjelses-behandling med anti-inflammatorisk effekt. På grund af sit smalle terapeutiske vindue og potentiale for hjerte- og neurologisk toksicitet, anbefaler nuværende retningslinjer mod rutinemæssig brug.

Langvarige bronkodilatører

Langvarige bronkodilatører tages én eller to gange dagligt for at give stabil luftvejsstøtte og reducere hyppigheden af forværringsperioder. De er ikke nødemedicin.

• LABA (langvarige beta-2-agonister): salmeterol (Serevent), formoterol (Foradil, Perforomist), indakaterol (Arcapta)
• LAMA (langvarige muskarinske antagonistorer): tiotropium (Spiriva), aclidinium (Tudorza), glycopyrrolat (Seebri Neohaler, Lonhala Magnair)

Bivirkninger kan omfatte tør mund, forstoppelse eller, sjældent, urinretention.

Kombinationsinhalatorer

Mange patienter har fordel af inhalatorer, der kombinerer to langvarige midler (LABA + LAMA) eller et inhaleret kortikosteroid med en LABA. American Thoracic Society (ATS) anbefaler en LABA/LAMA-kombination til personer, der oplever kortvejrethed under fysisk aktivitet.

Typiske LABA/LAMA-kombinationer inkluderer:

• Umeclidinium/vilanterol (Anoro Ellipta)
• Tiotropium/olodaterol (Stiolto Respimat)

Inhaleret kortikosteroid + LABA-kombinationer inkluderer:

• Fluticason/salmeterol (Advair Diskus)
• Budesonid/formoterol (Symbicort)

Trippelterapi

For patienter, der fortsat er symptomatiske trods en LABA/LAMA-regim, tilføjes et inhaleret kortikosteroid, såkaldt "trippelterapi". En systematisk oversigt fra 2018 viste, at trippelterapi reducerer forværringsperioder og forbedrer lungefunktionen, selvom den let øger risikoen for lungebetændelse.

Et eksempel er fluticason/vilanterol/umeclidinium (Trelegy Ellipta).

Roflumilast

Roflumilast (Daliresp) er en fosfodiesterase-4-hæmmer, der tages som en daglig tabletkur. Det rettter mod betændelse ved alvorlig KOL eller kronisk bronkitis, især hos patienter med hyppige forværringsperioder. Almindelige bivirkninger er vægttab, kvalme og humørsvingninger; leverlidelse eller depression skal diskuteres med din læge.

Mukolytiske midler

For at gøre luftvejs-slem tyndere kan læger foreskrive orale midler som carbocystein, erdostein eller N-acetylcystein. En undersøgelse fra 2019 forbinder disse mediciner med færre forværringsperioder og reduceret funktionsnedsættelse. Mulige bivirkninger inkluderer gastrointestinale gener.

Vaccinationer

Årlig influenzavaccination og pneumokokkale vacciner anbefales stærkt til alle KOL-patienter for at reducere risikoen for luftvejsinfektioner og efterfølgende forværringsperioder.

Antibiotika profylakse

Langvarig, lavdosering antibiotika (f.eks. azithromycin) har vist i en oversigt fra 2018 at reducere hyppigheden af forværringsperioder, selvom den optimale varighed og sikkerhedsprofil stadig undersøges.

Nye terapi-former

Præklinisk forskning tyder på, at visse kræft-rettede midler, som tyrphostin AG825, kan dæmpe lungebetændelse. Tidlige studier undersøger også biologiske lægemidler – i øjeblikket godkendt til alvorlig astma – som potentielle behandlinger for eosinofil KOL, men ingen er endnu godkendt.

Hvad er den mest almindelige medicin til KOL?

Kortvarige bronkodilatører er førstevalgets nødetrapæterapi, ifølge NHS.

Hvad er de 5 bedste inhalatorer til KOL?

Den "bedste" inhalator afhænger af individuel sygdomssværighed, inhalations-teknik og komorbiditeter. Muligheder strækker sig fra kortvarige bronkodilatører, langvarige bronkodilatører, inhalerede kortikosteroider til faste kombinationer.

Hvad er det nye medicin til KOL?

Flere biologiske midler er i øjeblikket i kliniske forsøg med henblik på at adressere inflammatoriske baner, som ikke rammes af eksisterende mediciner.

Fordi KOL-behandling er meget individuell, bør du diskutere følgende spørgsmål med din behandlende læge:

• Hvor ofte skal jeg bruge hver KOL-medicin?
• Er der medicin-interaktioner, jeg skal være opmærksom på?
• Hvad er den forventede behandlingsvarighed?
• Kan du demonstrere korrekt inhalations-teknik?
• Hvad er risici ved plutselig ophør af en medicin?
• Hvilke livsstilsændringer kan komplementere min medicin?
• Hvad skal jeg gøre, hvis mine symptomer plutselig forværres?
• Hvordan kan jeg minimere bivirkninger?

Har du brug for hjælp til at finde en praktiserende læge? Prøv vores FindCare værktøj.