Får deprimerede mennesker øjenkontakt?

Mennesker, der oplever depression, kan vise nedsat øjenkontakt som et symptom på deres tilstand. Dette kan opstå af forskellige årsager:

Reduceret socialt engagement: Depression kan føre til en nedsat interesse for sociale interaktioner, herunder at få øjenkontakt, som er en væsentlig del af social kommunikation.

Tab af interesse og fornøjelse: Anhedonia, tabet af interesse eller fornøjelse ved aktiviteter, der engang er blevet nydt, er et almindeligt symptom på depression. Dette kan strække sig til sociale interaktioner, hvilket fører til nedsat motivation til at engagere sig i øjenkontakt.

Kognitive svækkelser: Depression kan påvirke kognitive funktioner, herunder koncentration, opmærksomhed og hukommelse. Dette kan gøre det udfordrende for enkeltpersoner at opretholde øjenkontakt konsekvent under samtaler.

Undgåelsesadfærd: Nogle personer med depression kan engagere sig i undgåelsesadfærd som en måde at håndtere deres følelsesmæssige nød på. Dette kan omfatte at undgå øjenkontakt for at afbøde følelser af social angst eller ubehag.

Lavt selvværd: Deprimerede personer kan opleve lavt selvværd og følelse af værdiløshed. Dette kan få dem til at føle sig selvbevidste eller skamfulde, hvilket yderligere reducerer deres tilbøjelighed til at få øjenkontakt.

Negativ selvopfattelse: Mennesker med depression har ofte negative selvopfattelser og tror måske, at andre bedømmer dem negativt. Dette kan gøre dem tilbageholdende med at få øjenkontakt af frygt for afvisning eller kritik.

Reduceret øjenkontakt er dog ikke et symptom, der er eksklusivt for depression og kan også være forbundet med andre tilstande, kulturelle normer eller personlige præferencer. Hvis du eller en, du kender, oplever vedvarende depressive symptomer, er det vigtigt at søge professionel hjælp fra en mental sundhedsudbyder for præcis diagnose og passende behandling.