Forstå sammenhængen mellem angst og åndedærsvanskeligheder

Du står i supermarkedet, og plutotligt begynder du at svede, riste og har problemer med at trække vejret, fordi du så nogen, der bragte dårlige minder tilbage. Eller du sidder i klasse og begynder at hyperventilere, da det nærmer sig din tur til at holde en tale. Eller du kører bil og begynder at riste og ånde tungt, når du kører over en bro. Det er alle tegn på angst og panik, som medfører fysiologiske forandringer i kroppen, herunder åndedrætsproblemer.

Naturlig reaktion

Når du får en sådan reaction, gør kroppen kun, hvad den har gjort i tusinder af år. Det kaldes „kamp-eller-flygt-syndromet“. Det beskytter mennesker og hjælper dem med at overleve i farlige situationer. Du vil vide, når noget kan skade dig, så du kan reagere passende. Hvis du går en nat på gaden, hører nogen i nærheden og begynder at være bekymret og ånde tungere, er det din kropps forberedelse på at reagere på trusselen.

Angstanfald

Men ikke alle sådanne fysiske reaktioner er sunde. Nogle gange reagerer vi, når der ikke er et problem, kun bekymringen for, at der kan være et. For eksempel bekymrer nogle sig for, at flyet crasher uger før en rejse. De kan få panikangreb, der er så alvorlige, at det er umuligt at rejse. Eller nogle får angstanfald uden at vide, hvad der bekymrer dem.

Umiddelbar respons

Hvis du får et angstanfald over en fobi, som en edderkop, eller en stor bekymring for en urealiseret frygt, og begynder at hyperventilere eller ånde meget hurtigt, vil du handle med det samme. Der er altid risiko for at du bliver svimmel og besvimmer. Sæt dig ned og tænk på noget helt andet end grunden til anfaldet. Ideelt vil det være tanker om noget godt i dit liv, som en gåtur på stranden, eller en god joke, du nylig hørte. Hvis ikke, så tænk på farver eller begynd at lægge og trække fra, hvad som helst for at få dine tanker væk fra de oprindelige. Du kan endda tælle dine åndedrag, mens de afsvækker. Hvis din åndedræt ikke bliver langsommere, skaff en papirpose og ånd langsomt ind og ud af den.

Kognitiv adfærdsterapi

En af de primære måder at reducere angst eller panikangreb, der forårsager hyperventilation, på, er kognitiv adfærdsterapi (KAT). Denne tilgang hjælper dig med at vinde kontrol over dine negative tanker, der forårsager angst eller panik, og at ændre din adfærd eller handlinger, så du begynder at tænke mere positive tanker. KAT har vist sig at være meget succesfuld i håndtering af stress, angst og panik.

Dagbogføring

Først vil du lære, hvordan du stopper den usunde åndedræt. Til sidst, med KAT eller en anden form for terapi, kan du lære, hvad der forårsager angst eller panikangreb, og reducere eller eliminere dem helt. En måde er at føre en dagbog og notere hver gang de forekommer. Hvad skete der før anfaldet? Måske husker du en negativ eller frygtelig tanke, der dukkede op. Måske har du været bekymret i en dag eller to om noget specifikt, og det endte med at træde i forgrunden. Jo mere du er bevidst om dine tanker, desto mere kan du styre dem.