Natlig epilepsi: Anfallstyper, diagnostik og håndtering

Natlig epilepsi henviser til anfald, der forekommer overvejende eller udelukkende under søvn. Det udgør ~10–15 % af epilepsier og er almindeligt i visse syndromer.

Anfallstyper i søvn

• Frontallobe-anfald (NFLE): Hypermotoriske, korte, klyngede, ofte forvekslet med parasomnier. Autosomal dominant (CHRNA4, CHRNB2, DEPDC5).
• Temporallobe-anfald: Automatismer, postiktal forvirring; kan forekomme i søvn.
• Generaliseret tonisk-klonisk (GTCS): Ofte ved vækning (juvenil myoklonisk epilepsi) eller i søvn.
• Benigne barndoms-epilepsi med centrotemporale spiker (BECTS / Rolandic): Natlige fokale motoriske (ansigt/arm), tale-arrest; remedierer i puberteten.
• Elektrisk status epilepticus i søvn (ESES/CSWS): Kontinuerlige spike-bølger i dyb søvn → kognitiv regression.
• Parasomnier (NREM/REM): Søvnvandring, natteangst, RBD – efterligner anfald; video-EEG skelner.

Diagnostik

• Detaljeret anamnese (vidnet begivenheder afgørende).
• Rutinemæssigt EEG (kan misse natlige spiker).
• Søvn-depriveret EEG / Overnat video-EEG / Ambulant EEG — guldstandard.
• MRI hjerne (epilepsi-protokol).

Risici & Komplikationer

• SUDEP-risiko højere ved natlige GTCS (uvidnede, liggende på maven).
• Søvnfragmentering → dagsøvnighed, kognitiv forringelse, humørforstyrrelser.
• Skader fra fald, seng-indfængsel.

Håndtering

• ASM: Karbamazepin, okskarbazepin, lakosamid, perampanel (NFLE); valproat, levetiracetam (generaliseret).
• Ketogen kost (især DEEs, GLUT1).
• VNS / DBS / RNS ved medicinresistente tilfælde.
• Sikkerhed: Lav seng, indlæggede siderstykker, anfallsmonitor (bevægelse/EMG), undgå øverste sengekant.
• Søvnhygiejne: Regelmæssigt schema, behandle apnø, undgå alkohol/sedativa.

Natlig epilepsi er behandelbar; præcis diagnostik via video-EEG er nøglen til at skelne fra parasomnier og optimere terapi.