Hallucinationer: Typer, årsager og klinisk tilgang

Hallucinationer er perceptioner uden eksterne stimuli, klare og uudskelnelige fra virkeligheden.

Sansemodaliteter

• Auditiv: Stemmer, støjer – mest almindelig (skizofreni, lidelser i humøret).
• Visuel: Former, mennesker, scener – Lewy-body-demens, Parkinson, Charles Bonnet-syndrom, okcipitale laesioner.
• Taktil: Krybende, brændende – stofofvisning, delir.
• Olfaktorisk: Brændende, forrådne – temporal lobe epilepsi, migræne, neurodegenerativ.
• Gustatorisk: Metalsk, bitter – temporal lobe, lægemiddelbivirkninger.

Årsager

• Psykiatriske: Skizofreni, bipolar, major depression med psyktiske træk.
• Neurologiske: Epilepsi, Parkinson, Lewy-body, tumorer, apopleksi.
• Stof: Intoxikation (stimulerende, psychedeliske), afvænnelse (alkohol, benzodiazepiner).
• Medicinske: Delir (infektion, metabolisk), lever/nyresvigt, thyroideastorm.
• Sansedepriation: Charles Bonnet (visuel tab), musikalsk øre (høretab).
• Søvn: Hypnagogiske/hypnopompiske (normale varianter).

Evaluering

Anamnese (debut, modalitet, indsigt), mental status, neuro-undersøgelse, lab (CBC, CMP, TSH, B₁₂, tox-screen), neuroimaging (MRI), EEG hvis epilepsi mistanke.

Behandling

Mål årsagen: antipsykotika (dopamin D₂-blokade), antiepileptika, behandle infektion/metabolisk, justér medicin, sanshjælpemidler. KVT til lidelse.

Ikke alle hallucinationer = psykiatri; kontekst bestemmer akuttehed.