Forståelse af dobbelt diagnostik: Behandling af psykisk sygdom og misbrug

Ifølge National Alliance for Mental Illness har op til 50 % af personer med psykisk sygdom også et stofmisbrugsproblem. Blandt alkoholikere har 37 % en psykisk lidelse, og blandt stoffermisbrugere gælder det for 53 %. Personer med både psykisk sygdom og afhængighed modtager en dobbelt diagnostik og kræver en koordineret behandlingsplan, der adresserer begge tilstande.

Identifikation

En dobbelt diagnostik stilles, når symptomer på både stofmisbrug og psykisk sygdom findes hos en person. Begge tilstande diagnosticeres som et sæt for at sikre koordinerede behandlingsprotokoller. Da angst, depression, paranoia, vanvid og hallucinationer kan skyldes begge tilstande, er det almindeligt, at kun én diagnosticeres. Hvis kun én behandler, kan den ubehandlede forværre symptomerne på den anden.

Kendetegn

Det centrale problem er, hvordan de to tilstande forsyner hinanden. Psykisk syge kan bruge stoffer til selvmedicinering, mens langvarigt stofmisbrug kan udvikle psykiske symptomer. Kombinationen sænker funktionsniveauet og kommunikationsevnerne, hvilket gør det vanskeligt at formidle symptomer til fagfolk.

Afgiftningsbehandling

Behandlingsmodellen for dobbelt diagnostik er unik ved at målle begge tilstande samtidigt. Første skridt er ofte indlæggelse på et afgiftningscenter, hvor patienten modtager afhængighedsrådgivning og hjælp til håndtering af psykiske symptomer. Ved behov gives medicinsk behandling mod abstinenssymptomer, psykisk sygdom eller begge dele.

Efterbehandling

Efter afgiftningen følger udendørsprogrammer med regelmæssige rådgivningssessioner og løbende overvågning af sagss behandler, læger og psykiatere. Individuel, gruppe- og erhvervsrettet rådgivning tilbydes. Hjemløse kan have behov for bolig- og madhjælp samt træning i dagligdagslivsfærdigheder.

Overvejelser

Institutioner der behandler dobbelt diagnostik er ofte underfinansierede og kan ikke levere effektiv behandling. Det fører til gentagne indlæggelser og forværrede symptomer. Traditionelle psykiatriske programmer er designet til én diagnose, hvilket forlænger behandlingen. Specialiserede enheder er bedst udstyret til den nødvendige koordinerede indsats.