Boligbehandling for psykisk sygdom: Muligheder & moderne tilgange
Historisk udvikling
Boligbehandling for psykisk sygdom har været i og ud af mode gennem årene. Tidlige boligbehandlingscentre fokuserede på at isolere de psykisk syge snarere end at helbrede deres tilstande og er blevet ligestillet med fængsler. Moderne anlæg er patientcentrerede og fokuserer på helbredelse. Frivillig behandling foretrækkes, men dem, der anses for en fare for sig selv eller andre, kan tvangsindlægges.
Historie
Tidlige boligbehandlingsfaciliteter i Europa var overfyldte, underfinansierede og ofte farlige. I USA var de tidlige faciliteter menneskelige private centre, der fokuserede på holistisk pleje. Da statsdrevne centre erstattede private faciliteter og institutionalisering blev normen, faldt plejekvaliteten, mens antallet af patienter steg. I 1950'erne var det amerikanske mentalsundhedssystem i krise. Offentlig opstand og nyere behandlingsmetoder førte til deinstitutionalisering. Inde for et årti blev kommunebaseret, ambulante mentalsundhed den nye norm.
Betydning i dag
Dagens moderne mentalsundhedsanlæg er glade, velkomne campusser fokuseret på patientpleje. Hospitalophold er designet til at lette patientens retur til samfundet. På grund af nye mediciner og behandlingsmetoder kan de fleste mentalsundhedsbehandlinger udføres på ambulante basis.
Boligfaciliteter bærer stadig stigmaet fra fortiden. Mange er bange for at søge indlæggelse af frygt for mishandling. Dem, der tvangsindlægges, kan bekymre sig for, at de aldrig frigives.
Typer af faciliteter
Åbne campusser, hvor beboere frit kan komme og gå, er de mindst restriktive boligcentre. De fleste beboere er i overgang tilbage til samfundet fra et mere restriktivt anlæg.
Lukkede afdelinger, hvor patienter skal opholde sig på anlægget altid, er de mest restriktive. Børn på lukkede afdelinger har undervisning på afdelingen. Specielle tilladelser kan gives til besøg med familie, og overvågede udflugter kan foretages væk fra afdelingen.
Faciliteter og dagligdag
Beboere på mentalsundhedsanlæg følger en fast daglig tidsplan. Tidsplaner inkluderer typisk personlig hygiejne, lette husarbejdsopgaver, gruppe- og individterapi, undervisning, fritid og fritid. Specielle aktiviteter kan tilbydes som belønning.
Hver klient har også en individuel behandlingsplan, som kan omfatte personlige aktiviteter væk fra gruppen. Målet er at lære klienter at leve i et gruppefellesskab, mens de håndterer deres egne sygdomme.
Overvejelser
Klienter kan tvangsindlægges i en kort periode, hvis de er en fare for sig selv eller andre, men strenge love styrer, hvor længe de må holdes. Målet med indlæggelse er at stabilisere klientens tilstand og hjælpe ham/hende med at vende hjem så hurtigt som muligt. Beboere henvises typisk til fortsat service i kommunen. Mentale lidelser, der tidligere krævede langvarig institutionalisering, behandles nu almindeligt på ambulante basis.
Behandlinger for psykisk sygdom
- Motiverende interview: En guide til sporering af fremskridt og forandring
- Forståelse Af Obsessiv-Kompulsiv Personlighedsforstyrrelse (OKP): Tegn & Egenskaber
- Hjælp en kæreste med at overvinde ludomani: En guide
- Gestalt-terapi teknikker til selvindsigt og personlig udvikling
- Engagerende aktiviteter til børn med ADHD: Tips og ideer
- Familieterapi behandlingsplaner: Mål & tilgange
- Lydterapi ved ADHD: Virker det? Evidens og vurdering
