Humanistisk rådgivning: Principper, teknikker og klientmægtiggørelse

Humanistisk rådgivning – kerneidé

Humanistisk rådgivning har til formål at hjælpe klienten med at træffe andre valg. Denne tilgang giver klienten så stor frihed som muligt til at være sig selv i rådgivningssammenhængen. Rådgiverens rolle er at acceptere klienten som han/hun er og guide ham/henne til at se valg objektivt – men ikke at pådrage valg eller styre adfærd i en bestemt retning. Humanistisk rådgivning omfatter aktiv lytning, gestalt-teknikker og ikke-konfrontative spørgsmål.

Aktiv lytning

Aktiv lytning hjælper klienten med at identificere egne tanker og følelser ved at opsummere indholdet eller underteksten i, hvad klienten siger. Eksempel: Hvis klienten siger "Jeg føler mig ukreativ i øjeblikket", kan rådgiveren svare: "Du har en rigtig tørkeperiode" eller "Det må være frustrerende at ikke have ideer, når man vil arbejde." Dette giver klienten en fornemmelse af at blive set, forstået og accepteret – samt at sætte et præcist ord på oplevelsen. I nogle tilfælde giver det klienten nye evner til at identificere egne følelser uden for terapi-lokalet. Ved aktiv lytning bør rådgivere omformulere det følelsesmæssige indhold snarere end at gentage det ordret, da sidstnævnte kan virke yndefuld eller "ikke virkelig lyttere".

Gestalt-teknikker

Gestalt-teknikker er en delmængde af humanistisk rådgivning, der hjælper klienten med at integrere tanker, følelser og oplevelser, så adfærd bliver i overensstemmelse med værdier og følelser. Almindelige teknikker inkluderer fri association og psychodrama. Ved fri association bedes klienten om at sige det første ord eller udtryk, der dukker op som reaktion på et ord, en frase eller en ufuldendt sætning. Psychodrama involverer dialog med aspekter af sig selv (f.eks. det indre barn). Klienter kan bedes om at skifte sæde for at tale fra hvert aspekts perspektiv eller skrive dialogen mellem dem.

Åbne spørgsmål

Åbne spørgsmål hjælper klienten med at grave dybere i egne tanker om et emne. De giver et udgangspunkt for dybere reflektion uden at udtrykke rådgiverens synspunkt, som kunne påvirke klienten uberettiget. Spørgsmålene kræver mere end "ja" eller "nej" og undgår sprog, der kunne styre klienten mod et bestemt svar. Eksempler: "Hvordan får det dig til at føle?" eller "Hvad tror du, du skal gøre for at løse situationen?" Spørgsmål som "Gør det dig sur?" eller "Tror du ikke, du skal besøge en ven i stedet?" bør undgås, da de leverer en løsning i stedet for at hjælpe klienten med at finde sin egen.