Ikke-direktiv Rådgivning: Teknikker & Klientcentreret Terapi Forklaret

Selvacceptering er nøglebegrebet i ikke-direktiv rådgivning. Også kendt som klientcentreret terapi og udviklet af Carl Rogers, bruger denne terapeutiske metode flere i-session-teknikker til at assistere klienter. Selvom det ikke almindeligt er i brug i dag, muliggjorde denne rådgivningsmulighed ideelt patienter at forstå deres adfærd, mens de accepterede deres individualitet.

Lytning

Lytning af terapeuten viser sig essentielt i ikke-direktiv rådgivning. Snarere end at være en aktiv deltager i terapi, er terapeutens hovedopgave at lytte til patienten. Efter at have tilladt patienten at styre retningen af terapi, gentager terapeuten, hvad klienten har afsløret, og skaber dermed en situation, hvor patienten reflekterer over fortidens adfærd og valg.

Acceptering

Ubetinget positiv regard – en vital aspekt af ikke-direktiv terapi – gør patienter i stand til at føle sig trygge, sikre og accepterede, uanset de ting, de har gjort. Rådgiveren dømmer ikke patienter efter fortidens fejl. Med ubetinget positiv regard kan patienter ideelt prøve nye ting og lave fejl uden frygt for afvisning, hvilket giver dem mulighed for at self-aktualisere, eller opnå deres potentiale.

Respekt og Forståelse

At respektere patienten er essentielt i denne psykoterapi. Rådgiveren respektere ikke kun patientens privatliv, men også patientens integritet, personlige overbevisninger og moral. At vise respekt og forståelse gør patienten i stand til at føle sig accepteret af og stole på rådgiveren. Rådgiveren skal også respektere patientens erfaringer og valg, selvom de ikke er enig. På grund af den individualiserede natur af ikke-direktiv terapi, skal rådgiveren være åben sindet og villig til at arbejde uden for boksen, når det er nødvendigt.

Respons

Måden, som rådgiveren responderer til patienten på, spiller en direkte rolle i helbredelsesprocessen. Rådgiveren, ved at bruge feedback og gentage patientens idéer, tvinger patienten til at anerkende ineffektive eller unpassende adfærdsmønstre og tankegangsmønstre. Hvis rådgiveren responderer til patienten på en ikke-støttende måde, vil terapi sandsynligvis være mislykket. Terapeutens rolle er at rette opmærksomheden og emnerne kontinuerligt tilbage på patienten snarere end at svare på irrelevante spørgsmål.