ADHD hos børn: Overdiagnostik-bekymringer & historisk kontekst

Opmerksomhedsdeficit hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) er en forstyrrelse karakteriseret af impulsivitet, hyperaktivitet og opmerksomhedssvækhed. Ca. 4,5 millioner børn, aldre 5-17, blev diagnosticeret med ADHD per 2006, ifølge Centers for Disease Control and Prevention.

Historie

I 1902 publicerede Sir George F. Still en række foredrag på Royal College of Physicians i England. Disse foredrag, beskrevet som "Goustonian Lectures," bestod af Still, der uddybede en gruppe hyperaktive og opmærksomhedssvage børn. Still argumenterede for, at årsagen til børnenes adfærdsmæssige problemer var genetisk. Still brugte ikke den aktuelle udtryk "opmerksomhedsdeficit hyperaktivitetsforstyrrelse," dog. Dette sprog blev ikke antaget før 1980, da American Psychiatric Association antog det.

Statistikken

Statistikken forbundet med ADHD antyder, at overdiagnostik er en mulighed. I dag estimerer CDC, at 4,5 millioner er diagnosticeret med ADHD, og mange organisationer sætter tallet meget højere. CDC bemærker, at diagnostikker af ADHD er steget med et gennemsnit på 3 % hvert år fra 1997 til 2006. Desuden bemærker Drug Enforcement Administration, at siden 1991 har der været en 500 % stigning i receptudskrivninger til stimulerende medicin til behandling af ADHD. Øgningen i receptudskrivninger til stimulerende medicin har også fanget opmærksomheden fra tidligere U.S. Surgeon General David Satcher, der tilskriver stigningen til bedre diagnostik og behandling af ADHD.

Udvidet diagnostiske kriterier

I 1994 udvidede American Psychiatric Association kriterierne, der bruges til at diagnosticere børn med ADHD. De udvidede kriterier repræsenterer en forklaring på den dramatiske stigning i antallet af børn, der diagnosticeres med ADHD. Ifølge Howard Abikoff, forskningsdirektør ved New York University Child Study Center, kan stigningen i diagnostikker forklares delvis af de udvidede kriterier og den øgede opmærksomhed på ADHD-symptomer. Abikoff understøtter dog de udvidede kriterier, da de blev valgt baseret på omfattende forskning og data.

ADHD-medicin og præstation

Ifølge National Institute of Mental Health præsterer børn, der tager medicin for ADHD, bedre i skolen end deres modstykker. Flere studier har vist, at ADHD-medicin forbedrer opmærksomhed og hukommelsesfærdigheder, hvilket har en positiv effekt på skolepræstation. En studie udført af forskere ved University of California, Berkeley, fandt ud af, at elever med ADHD, der tog medicin, havde læsepunkter 5,4 point højere end deres kammerater, der ikke tog medicin. Disse studier giver håb til børn med ADHD. Dog antyder de også en mulig grund til, at ADHD-diagnostikker er så høje. Hvis ADHD-medicin kan øge et barns præstation i skolen, kan forældre blive inspireret til aktivt at søge en diagnostik. En studie publiceret af Journal of Attention Disorders virker dog til at gøre dette argument ugyldigt. Studien, udført i 2007, fandt ud af, at antallet af børn, der upassende er diagnosticeret med ADHD, ikke væsentligt overstiger antallet af falske negativer (dvs. børn med ADHD, der ikke diagnosticeres).

Advarsel

Mere end 90 % af børn diagnosticeret med ADHD foreskrives Ritalin. Ritalin er et stimulans og kan potentielt være farligt, især for personer med hjerteproblemer. Derfor er det imperativt, at børn ikke diagnosticeres med ADHD, som ikke faktisk har det. Selv hvis dit barn faktisk har ADHD, anbefaler American Heart Association, at dit barn evalueres for hjerteproblemer, før medicin påbegyndes.