Psykisk sundhedsvurdering og behandling: Forståelse og muligheder

Depression

Depression er det mest almindelige psykiske sundhedsproblem. Depression karakteriseres ved en vedvarende følelse af sorg, der varer i to uger eller længere. Det kan også forårsage træthed, ændringer i appetit og søvnproblemer. Ofte føler mennesker med depression overdreven skyld, uværdighed og håbløshed. Selvom depression er almindelig, kan den være meget alvorlig, til at gå ud over at forstyrre en persons dagligdag.

Depression, som de fleste psykiske lidelser, diagnosticeres efter et interview med en psykiater. Den behandles mest effektivt med en kombination af psykoterapi og antidepressiva.

Bipolar lidelse

Bipolar lidelse er mindre almindelig end depression, og ofte mere alvorlig. Bipolar lidelse er en psykisk sygdom, hvor en persons humør skifter dramatisk mellem perioder med depression og perioder med mani, hvor en person føler sig overdrevent entusiastisk og energisk til det punkt, at de har brug for lidt søvn og engagerer sig i uansvarlige adfærdsmønstre.

Bipolar lidelse kan ikke diagnosticeres, medmindre en person har haft en manisk episode, og et interview med en psykiater er nødvendigt for at stille diagnosen. Bipolar lidelse behandles ofte med en kombination af psykoterapi og humørstabiliserende medicin.

Skizofreni

Skizofreni er en hjernelidelse, der kan være alvorligt handicappende. Den dukker normalt op i sentiene eller tidlig voksenliv. Skizofreni forårsager forstyrrelser i hjernens funktion, som kan manifestere sig som hallucinationer, hvor en person ser eller hører noget, der ikke er der, eller vanvid, hvor en person tror på en bizar eller umulig idé. Skizofreni kan også forårsage sociale problemer, såsom emotionel afdøvning, og kan føre til social isolering. Mennesker med skizofreni kan også opleve problemer med tænkning som vanskeligheder med at tale, løse problemer eller lære.

Skizofreni diagnosticeres normalt af en psykiater eller en klinisk test som Minnesota Multiphasic Personality Inventory. Den behandles med antipsykotisk medicin og/eller psykoterapi, der kan målrette adfærd og tænkning.

Angstlidelser

Der findes flere typer angstlidelser. Generaliseret angstlidelse er en lidelse, hvor en person konstant plages af angst uden en åbenlys årsag. Panikangst er en alvorlig psykisk sygdom, der karakteriseres af panikangstanfald, som er korte episoder af intensiv frygt og angst, der kan være ledsaget af fysiske symptomer som sved, hjertebank og åndedræt. Posttraumatisk stresslidelse er en anden angstlidelse, der forårsages af eksponering for en traumatisk begivenhed. Ofte vil mennesker med posttraumatisk stresslidelse opleve lidelsen igen gennem flashbacks eller drømme, og reagere med overdreven angst og frygt på hverdagsbegivenheder og stimuli.

Angstlidelser diagnosticeres af en psykiater efter et interview, og kan behandles med angstlindrende medicin eller antidepressiva. En speciel type psykoterapi, der hjælper en person med at tilpasse sig og gradvist stå over for deres angst, kan også være hjælpsom, ligesom simpel interpersonel psykoterapi, der fokuserer på en persons relationer og adfærd.

Spiselidelser

Spiselidelser er psykiatriske lidelser, hvor en persons spisevaner og selvbillede er alvorligt påvirket til det punkt, at det truer deres sundhed og velvære. Anoreksi er en spiselidelse, hvor en person sulter sig selv til mangelernæring og endda døden. Bulimi, en anden spiselidelse, karakteriseres af episoder af overmad spising efterfulgt af rensing af kroppen gennem induskeret opkastning eller overdreven brug af afhjælpemidler. Binge eating-lidelse ligner bulimi, fordi en person med denne lidelse vil overmad spise, men vil ikke følge det op med nogen form for rensing.

Spiselidelser diagnosticeres normalt af en psykiater eller psykoterapeut efter et interview og grundig gennemgang af en persons spisevaner. Der findes ingen mediciner designet specifikt til spiselidelser, men nogle gange kan antidepressiva hjælpe med den depression, der ofte følger med disse lidelser. Psykoterapi, især gruppeterapi, der hjælper en person med at fokusere på sin kost og signaler fra kroppen, der angiver sult eller mæthed, kan være effektiv i behandling af spiselidelser.

Udviklingsforstyrrelser

Udviklingsforstyrrelser omfatter autismespektrumforstyrrelser, forstyrrelser, der typisk dukker op i tidlig barndom og omfatter alvorlige forstyrrelser i læring, social funktion og tænkning. Opmærksomhedsdeficit/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) er en anden udviklingsforstyrrelse, der karakteriseres af problemer med opmærksomhed, tænkning, impulsiv adfærd og hyperaktivitet. Læringsforstyrrelser, der også ofte dukker op i barndommen, omfatter en række forstyrrelser som dysleksi, der påvirker et barns evne til at lære færdigheder som matematik eller læsning.

Udviklingsforstyrrelser kan diagnosticeres af en psykiater eller pediatrician, og forældre og lærere observerer ofte symptomer og hjælper lægnen med at finde rodafgivende årsag. Autisme og læringsforstyrrelser behandles normalt med adfærdsmæssige interventioner såsom én-til-én tid med en lærer for at hjælpe en elev med at lære på forskellige måder. Opmærksomhedsdeficit/hyperaktivitetsforstyrrelse kan behandles med medicin, der hjælper med at aktivere dele af hjernen, der er involveret i opmærksomhed, tænkning og modulering af adfærd, samt adfærdsmæssige ændringer og ekstra forældre- og lærerinddragelse.

Overvejelser

Symptomer på psykiske sundhedsforstyrrelser kan variere fra person til person. Hvis nogen viser symptomer på et psykisk sundhedsproblem, er det vigtigt, at hun ser en psykiater eller psykoterapeut for at modtage en præcis diagnostik og den nødvendige behandling. Psykiatere og psykoterapeuter har mange diagnostiske værktøjer til rådighed såsom personlighedstester og symptommchecklister, og de er i stand til at henvise klienter til en kombination af behandlingsmuligheder, der er bedst for hver specifik person.